Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

”Olympiske” nyheder

Kraftcenter Øst tager nu navneforandring til Olympisk Sejlsport Øst. Cheftræner Jacob Holst har fået centerets nye hjemmeside op at stå. Se ”kold” video fra vintertræningen.

Af katrine bertelsen |

Kraftcenter Øst, der drives i et samarbejde mellem Hellerup Sejlklub, Skovshoved Sejlklub og KDY, skifter navn til Olympisk Sejlsport Øst.

Navneskiftet for kraftcenteret i øst skal tydeliggøre, at centeret er til for sejlere i Østdanmark, der ønsker at dyrke sejlsport på et internationalt niveau i blandt andet de olympiske klasser. Det skriver sejlsport.dk.

Samtidig har det olympiske center fået ny hjemmeside.

- Siden vores ansættelse har vi fokuseret på at tydeliggøre centrets rolle og funktion. Grundlaget for et succesfuldt forløb vil altid være en klar og tydelig kommunikation og derfor tog vi initiativ til en ny og forbedret kommunikationsplatform omkring centret, fortæller de to kraftcentertrænere, Jacob Holst og Christian Rasmussen.

Gang i vintertræningen

Den daglige træning og drift i Olympisk Sejlsport Øst står Jacob Holst og Christian Rasmussen for. Vintertræningen kører for fulde omdrejninger, selv om det er med is og sne på båd og rig. Hobierne træner hver lørdag formiddag ud for Skovshoved havn, og i lørdags var heller ingen undtagelse, selv om sejlerne klagede over overisning!

Flemming og Laila rigger af efter en kold tur på Øresund. Foto: Katrine Bertelsen

Claus har købt neopren dykkerhandsker til årstiden. Foto: Katrine Bertelsen

content-loader
content-loader
content-loader