Gå til hoved-indhold
Claus Høj Jensen med Karl Christensen og Frederik Dahl Hansen ved NM i H-båd i Brejninge.Kapsejlads
Claus Høj Jensen med Karl Christensen og Frederik Dahl Hansen ved NM i H-båd i Brejninge. Foto: Ricky Hansen

H-båds verdensmester fører NM - glasfiber i luften

Danmarks- og verdensmester Claus Høj Jensen og co. går også efter NM-guld for H-både i Brejninge. Og Søren Bredal fra Thisted fejrer bryllupsrejse i Brejning, fortæller Ricky Hansen.

Af Ricky Hansen |

Anden dagen for Nordisk Mesterskab for H-både på Vejle fjord i Brejninge bød på perfekt kapsejladsvejr med en 5-8 m/s sydøstlig vind og behageligt overskyet.

Der var tæt sejlads i dag lørdag og glasfiber splinterne hang i luften ved mærkerundningerne, - ja selv ved målgang i tredje sejlads kom så mange i mål på engang, at der var småt med plads, så der blev talt højt og protesteret en del. Der skete dog ikke større skader end at alle kunne fuldføre alle sejladser.

Protestkomite´en skal på hårdt arbejde de næste timer, da der er blevet indgivet en del protester.

Selvom H-båds sejlerne har haft rigeligt med stævner i år, så viste dagen idag at der var en smule indestængt aggresivitet og revanche lyst gemt her til årets sidste stævne. Heldigvis kan meget ordnes under hyggelige forhold med en moleøl i hånden.

Kærlighed i luften

Trods alt, så er der også en del kærlighed i Brejninge. Igår aftes blev der serveret champagne i anledningen af, at Søren Bredal fra Thisted har valgt at holde hvedebrødsdagene i stropperne på en H-båd. Han har nu en dejlig kone.

Claus Høj Jensen ivrig efter The Triple

Høj Jensen teamet har chancen for i år at kunne kalde sig verdensmestre, Danmarksmestre og måske Nordisk Mestre. De sejler stærkt nok til det med 2 førstepladser i dag, samt en tredje og sjette plads som fratrækker.

Den foreløbige resultatliste viser at Claus Høj Jensen og Henrik Edman fra Malmø er hhv. 1 og 2, og der er kun et point mellem de to både.

Steffen Stegger er på 3. pladsen efterfulgt af lokale Hans Ebler fra Vejle.

Se resultater og mere info på www.comwellcup.dk

Søren Bredal i midten fejre bryllupsrejsen i Brejning i stropperne på en H båd forrest Emil Hansen fra Skagen: foto Ricky Hansen

content-loader
content-loader
content-loader