Sådan forbereder Radich sig til Melges 24-EM

Sammen med BNI Sailing Team og Rene Bruun, har vi EM på programmet i næste uge. Det bliver afholdt i Holland, nærmere bestemt Medemblik, på fjorden IJsselmeer, skriver Jesper Radich på sit site jesperradich.dk

72 både er indtil videre tilmeldt – så der bliver nok at se til. Melges 24 er en klasse med et enormt højt niveau, og adskillige fuldtids professionelle på rorsmands positionen og for enkelte teams vedkommende, samtlige pladser ombord.

På BNI sailing team, hvor jeg er med som taktiker og coach, bliver EM vores 3. stævne sammen, efter tidligere at sejlet Svensk mesterskab og senest Kieler Woche.

Jeg har ikke noget videre erfaring i Melges 24, og er derfor ved stille og roligt at arbejde mig ind på livet af den. Her nogle af mine noter omkring rigsetup:

Overblik – kryds:

På kryds er båden generelt underpowered op til 7 kn vind, hvorefter det er alle mand på kanten og “ud i selen”. Omkring ca. 9-10 kn begynder man at flade storsejlet med rigsetup og agterstag, og derfra er en væsentligste udfordring, at håndtere al den power som rig og sejl generer.

Da man derfor beder rig og sejl om at opføre sig vidt forskelligt op igennem vindstyrke spekteret, har det enorm betydning hvordan man sætter sin rig op, så den former især storsejlet, og til dels fokken forskelligt, alt efter behov. Det giver slet ikke nok forandring kun at arbejde med de gængse trimfunktioner såsom udhal, agterstag osv.

Rig setup og mastens udbøjnings-karakteristik

Spillet med riggen går ud på, at man laver et læ sag med midten af masten i de lettere vindstyrker, for at få mere power i storsejlet, ved hjælp af løse undervanter.

Men når man begynder at skøde strammere på storskødet, for at lukke kappen, og stamme forstaget, vil mastens for-after stivhed få betydning for hvor meget man bøjer masten – og dermed flader storsejlet – i forhold til hvor meget kraft man omsætter i blot at stramme forstaget.

For-after udbøjningen kan som udgangspunkt reduceres ved at stramme undervanterne, hvilket så giver et lidt strammere forstag.

Men dette reducerer derfor muligheden for give storsejlet power ved hjælp af læ-sag. Umiddelbart kan man sige, at stor for-after stivhed gør det lettere at sætte sit storsejl op med mere power i let-mellem luft, med et strammere forstag.

Det samme gør sig gældende i højere vindstyrker, hvor man hiver afterstaget for at flade storsejlet, og næsten altid er interesseret i et stramt forstag, for reducere fokkens pumpe-bevægelser i bølgerne.

Og generelt et lavere forstags-sag, der bestemmer fokkens camper og draft på midter-striben. Som hovedregel vil der også være et proportionelt forhold imellem mastens stivhed og spændingen på forstaget.

Mastens sideværts stivhed må i de letteste vindstyrker ikke være for stor, for så vil man have problemer med at få nok power i storsejlet.

I mere end 15 kn er man interesseret i at mastentoppen bøjer til siden (tip-drop off) – helst i hvert vindstød, så kappen på storsejlet åbnes op – så at sige automatisk. Prisen man betaler vil så være tab af forstagsspænding, da mastenbøjning betyder kompression og lavere stivhed i selve masterøret, men det er et trade-off man er nødt til at acceptere, når båden bliver så overpowered.

Jeg havde en samtale med en af klassens førende rorsmænd – Richardo Simoneschi fra team Audi Ultra. Han fortalte, at der findes forskellige spreader-bars, med forskellige vinkler – imellem 22 og 24 grader.

Et hurtigt kig i klassereglerne fortæller intet andet end, at der bare skal være “supplied from the licensed builder” – intet om dimensioner eller vinkler.

Ved at anvende en lidt lavere vinkel på spreader-bar, kan man måske få sallingshornet hjælpe til at holde midten af masten lidt tilbage, og derved inducere noget af den efterspurgte mastestivhed.

Men når man sejler på kryds, lægger man hurtigt mærke til, hvor meget læ vant flagrer, hvilket betydet at masten nærmere roterer omkring det luv sallingshorn, når den bøjer, end at blive holdt tilbage.

Så derimod kunne det måske være, at man i stedet skulle gå efter højere spreader bar vinkel, og dermed mindre masterotation, så mastens for og after-kant holdes mere orienteret langskibs, og den ovale forms naturlige, strukturelle stivhed udnyttes bedst muligt. Det er ikke til at sige, men må undersøges…

M24 upwind twist

Et par M24 på kryds – GER 191 med rigelig krængning. Nok med en anelse for meget dybde i øverste del af storsejlet og derfor behov for ekstra meget twist, hvilket giver tab af forstagsspænding og højde. En udfordrende bådklasse, der hele tiden skal sejles på grænsen, for at performe… Fedt!

Min gennemgang af reglerne afslørede yderligere, at klassen har ganske store tolerancer i forhold til selve masterørets minimale og maksimale dimensioner:

Jeg har endnu ikke været igang med målestokken på vores mast på BNI-sailing team. Men jeg håber rigtigt nok, at den har den er ude på max mål – (og selvfølgelig minimum vægt).

Noget andet jeg gerne vil have undersøgt er stivheden på vores masterør i forhold andre – fx de andre melges 24 i Helleup eller hele DK. Jeg har på fornemmelsen, at vi måske har et lidt blødt rør, og derfor tidligt må sætte vores undervanter, for ikke at miste forstagsspænding. En ide til en standard opstilling til at måle udbøjning kunne være:

•Placere masten på 2 bukke, 30 cm fra hhv bund og top.
•Måle afstanden til jorden ved oversiden af hullet ved spreader baren, ud for hulkelen, både med forkanten nedad, og liggende på hver side.
•Hænge en 15 kg vægt op i en strop rundt om masten, lige under spreader baren – og så måle afstande og udregne delta for hhv for-agter og stb og bb siders udbøjning.

Denne protokol skal måske justeres, man kunne være et udgangspunkt.

Sådan en struktureret tilgang til sejladsen kan være ganske givende i forhold til at forstå en ny bådtype – og lære dens hemmeligheder at kende.

Over and out

Jesper