Transat Bretagne: Ene kvinde mod 14 mænd
Søndag startede Transat Bretagne – Martinique. Norske Kristin Songe Møller er den eneste kvindelige deltager mod 14 franske mænd.
Kristin Songe-Møller fra Norge, er den eneste udlænding, og den eneste kvinde som deltager i den 3500 nm lange solosejlads Transat Bretagne over Atlanterhavet. Alle deltagere sejler i entype-båden Figaro II, en 32-fods sejlbåd bygget af Beneteau. Det skriver seilas.no.
Uden sponsor
Kristin Songe Møller er ikke bare den eneste kvinde, hun er også den eneste som stiller uden sponsor.
– Det er ingen som forstår, at jeg kan sejle Transat'en uden sponsorer, fortæller Kristin Songe-Møller. - Klasseforeningen undrer sig over det, og arrangøren forstår det ikke. De tror måske at jeg kommer fra en rig familie, og får penge fra dem. Men det er langt fra tilfældet. Min familie er ikke rig, og jeg får ingen støtte fra dem, udover moralsk støtte.
Kristin Songe Møller er både arkitekt og billedkunstner.
- Derimod har jeg fået fantastisk støtte af alle som har købt mine billeder. Jeg slider i det for at overleve, og på en eller anden måde lykkes det. Jeg har fået fantastisk hjælp med en fuld garderobe fra Musto, og jeg får hjælp af Nils Melsom Kristensen til vejr og routing. Det skriver den seje norske kvinde på sin blog.
Heftig start
Starten gik søndag kl. 13.00, og det første døgn har været hårdt for de 15 både. Der meldes om temperaturer mellem 5 til 10 grader, men det mest udfordrende bliver vinden. Det ligger et lavtryk over England, og det sender kold vind fra nord, som drejer til vest. Første døgn blev et kryds i kuling
Du finder regattaens hjemmeside her.