Kommentar: Det sportslige og det sociale

Rapport fra Vandkantsdanmark: På besøg i Aalborg Sejlklub i søndags, i flot solskin og 5 m/s.Per Cederberg skriver:

Aalborg er en af de mange danske sejlklubber som syntes, at de burde have mange flere unge mennesker på vandet, og spørger sig selv, hvad skal vi gøre? Jeg har tjekket fakta: der er omkring 23.000 af de 10-19 årige i Ålborg (kommune). Andelen der dyrker organiseret sejlsport i byens sejlklub er 0,07% !

Hvor er det lige båden kæntrer?

Av for den, det må da være den mindste sportsgren overhovedet, måske slået knebent af brevdue-flyvning? Det handler ikke kun om Aalborg, for man kan se det samme billede næsten alle vegne.

Hvor er det lige båden kæntrer? Det er ikke manglende vilje eller indsats hos de frivillige der bruger oceaner af tid og energi i den lokale klub, det er heller ikke dårlige faciliteter på land. Men noget skal da kunne gøres bedre, eller anderledes.

Meget interessant var jeg også i søndags til Søspejdernes landsledermøde  i Aalborg med ca. 60 søspejderledere fra 15-60 år fra hele landet. Søspejderne siger, at de har fremgang. Selvfølgelig har de også udfordringer med de unges zapperkultur når de er fyldt 15-16 år, men ifølge deres egne tal har de en fremgang på 2-3 % om året og har haft den fremgang i en del år. De sejler jo mest i oldgamle Svendborg ”smadder-kasse”-joller, så det er ikke grejet, der gør forskellen. Eller hvad?

Unge leder unge

Det virker på mig, som om noget af det søspejderne er ekstremt gode til, er at skabe en fælles kultur og et sammenhold blandt de unge. De har for eksempel et meget, meget, meget fint princip der hedder ”unge leder unge”, hvor de unge får frie rammer til at dyrke deres passion (de elsker også at sejle!) i et fællesskab, som er relativt frit for forældreindblanding …

Hvorfor har vi ikke begge dele?

På den ene side har vi et sejlsportsmiljø i sejlklubberne, som for de unge traditionelt handler meget om konkurrence i enmandsjoller. På den anden side (søspejderne) har vi en organisation som virker enormt stærk socialt.

Skulle man så måske prøve, om der fandtes en gylden middelvej et eller andet sted imellem det sociale og det sportslige??

Det er jo tankevækkende, og bekymrende, at vi i sejlklubberne i dag er ved at være derhenne hvor det sociale og det sportslige nærmest er blevet hinandens modsætninger. Det mener jeg, er det, der sker, når den primære aktivitet bliver konkurrencesejlads i enmandsjoller, hvor det gælder om at blive A-sejler hurtigst muligt og gøre sig godt til stævnerne så man kan komme på landsholdet, og komme til VM sikkert et eller andet sted på den anden side kloden, og samtidig dræne familiebudgettet – og samtlige weekender bruges på landevej med campingvogn og 100HK rib på slæb.

Fint nok, og meget respekt og ros til dem der kommer til tops. Men det er desværre slet ikke nok for os alle sammen. Denne måde at dyrke sejlsport på burde være et tilvalg for de få. Men hvor er alternativet?

Ikke modsætninger, men forudsætninger

Måske noget af nøglen ligger i at gøre det sportslige og det sociale til hinandens forudsætninger, ikke som i dag, hinandens modsætning. Hvad end man gør, skal det både være socialt og sportsligt. Og hvad vil det sige i praksis? Jo, så er vi tilbage ved grejet.

Hvad nu hvis man udviklede en måde at dyrke unge-sejlads på hvor man i stedet for at sejle imod hinanden, sejlede med hinanden. Hvor man sejlede sammen, og var sammen om at sejle…

Så kommer man ikke uden om en ungdomskølbåd! En båd der nemt kan håndteres af 3-4 stk. 10-18 årige. En båd der er nem, sjov og hurtig, og som indbyder til sjov-ræs og tur-ræs. Som kan bruges til simpel, fair kapsejlads. Kan bruges af øvede og af begyndere, og som er robust og kan tåle at sejle på grund for eksempel.

Som der kan overnattes i, og som kan bruges til tur og ”togt” sejlads, i Danmark og i skærgården for eksempel, som er nem at håndtere og vedligeholde så de unge langt hen af vejen kan planlægge og udvikle deres aktiviteter selvstændigt, og som er sikker. Måske kan de ældre ynglinge, 606, H-både etc. revitaliseres, men måske skal der skal nyt grej til.

Noget hvor der kan være flere om bord, noget der planer i 5 m/s, og noget der frister til længere ture. Så kan forældrene bruges til at køre ud og hente bådene, hvis ikke de kan nå at komme hjem ved egen kraft til sengetid søndag aften. ;-)

Per Cederberg er importør af Seascape 18, og synes at det var på tide at han ytrede sig i debatten, selvom han også er part i den verserende debat om sportsbåde til de yngre.

Har du indspark til, hvordan vi får flere unge på vandet, eller hvordan det hele kan blive meget sjovere, så skriv en kommentar, eller skriv til katrine@minbaad.dk