Gå til hoved-indhold
Garmins nye ekkolod, giver et præcist billede af havbunden. Foto: GarminUdstyr
Garmins nye ekkolod, giver et præcist billede af havbunden. Foto: Garmin

Nye avancerede ekkolod fra Garmin ser skarpt

De nye ekkolod DownVü og SideVü fra Garmin tager ikke bare et "billede" af havbunden, men scanner henholdsvis under båden og ud til siderne. Produkterne er netop vist frem i Holland.

Af katrine bertelsen |

DownVü  og SideVü er ideelt til lystfiskere og dykkere, men også til sejlere i ukendt farvand. Mens båden sejler, scanner ekkoloddet havbunden, og giver et skarpt billede af genstande, fiskestimer, vrag, stenrev m.m.

Det skriver Garmin i Danmark til pressen om produktet, der lige nu vises frem i Amsterdam under METS, en af verdens helt store udstyrsudstillinger i den maritime branche. 

DownVü

Garmin DownVü er et højfrekvent scanningsekkolod, som giver et nærbillede i høj kvalitet af objekter, strukturer og fisk, som båden passerer hen over.

Med en finere og mere koncentreret scanning over et bestemt område, giver DownVü en fremragende opløsning med stor målseparation i ferskvand såvel som i saltvand.

SideVü

Ligesom DownVü, er SideVü også et højfrekvent scanningsekkolod som giver et klart billede af fisk eller strukturer, der findes på siderne af båden.

Den viser et realtidsbillede af, hvad der er under vandoverfladen og hjælper med at identificere genstande på havbunden. Med støjreduktion og ultraskarpt, højopløst billedkvalitet, er det nemt at finde interessante fiskesteder og vrag.

Ny GPSMAP 800 og 1000 Series

Den nye GPSMAP 800 og 1000-serie har indbygget DownVü-sonar med CHIRP-teknologi og understøtter SideVü og DownVü med CHIRP-teknologi med valgfri GCV 10 sonar black box. GPSMAP 800 og 1000-serie udgør et perfekt supplement til den eksisterende GPSMAP 500 og 700-serie.

Opdateret GPSMAP® 500 og 700 Series

Eksisterende brugere af en GPSMAP-enhed i 500 eller 700-serien, uden indbygget DownVü, kan hente en gratis DownVü-softwareopdatering via Garmins hjemmeside, der gør enhederne i stand til fuldt at udnytte DownVü-scanning.

I kombination med en DownVü-transducer (adapter kræves til visse modeller), vil GPSMAP-enheden yde fuld DownVü-teknologi.

Den nye echo DownVü-serie kommer i 4. kvartal 2013, og den nye echoMAP DownVü-serie og GCV 10 sonar black box kommer i 1. kvartal 2014.
Priserne starter ved ca. 3000 kr inkl. moms.

Se en komplet liste over kompatible enheder, og få mere information på Garmins hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader