Gå til hoved-indhold
Arkivfoto fra VM i Thailand. Vi har desværre ikke fotos fra OK EM i Frankrig endnu.Kapsejlads
Arkivfoto fra VM i Thailand. Vi har desværre ikke fotos fra OK EM i Frankrig endnu.

Myralf og Petersen står op på læns - det virker

Stefan Myralf startede med at stå op på læns i OK-jollen. Nu gør Bo Petersen det også. Lige nu er de på en 2. og 3. plads ved EM i Frankrig. 68-årige Lindhardtsen er på 6. plads.

Af Troels Lykke |

Det går godt ved EM i Carnac, Frankrig, set med danske øjne. Stefan Myralf ligger nemlig på en delt førsteplads med Thomas Hansson-Mild, der blev verdensmester i 2009.

På en tredjeplads ligger Bo Petersen. Begge står nu op på læns. Selv helt op i vind på 10-12 m/sek.

- Vi kan bedre kontrollere jollen, når den vil trække til luv, når man står op og trykker med foden i cockpittet, når vi sejler på læns. Man har mere fat i båden når man står op. Det er en teknik, der er kommet for at blive og nu er Bo Petersen også begyndt på det, siger Stefan Myralf her til aften til minbaad.dk

Men hvad siger juryen til I står op, dømmes I ikke for at pumpe sejlet?

- Det har intet med pump at gøre. Umpirerne fulgte os skarpt i dag og vi blev ikke dømt, siger Stefan Myralf, der lavede to tredjepladser, mens Bo Petersen lavede en første- og en sjetteplads ved EM, der slutter på fredag.

I dag blæste det mellem 5 og 8 m/sek. fra 280 grader.

- Vinden sprang ganske lidt omkring fem grader, det handlede om at finde tryk i stedet, siger Stefan Myralf fra Hellerup Sejlklub.

Jørgen Lindhardtsen på 68 år ligger på en sjetteplads.

EM i OK-jolle -stillingen efter to sejladser

1 SWE 100 Thomas HANSSON-MILD 6
 2 DEN 6 Stefan MYRALF 6
 3 DEN 1421 Bo PETERSEN 7
 4 GBR 2152 Lee CHILD 9
 5 GBR 2150 Nick CRAIG 11
 6 DEN 1280 Jorgen LINDHARDTSEN 12
 7 POL 1 Tomasz GAJ 13
 8 NZL 544 Greg WILCOX 14
 9 GBR 2159 Jim HUNT 18
 10 DEN 1393 Rene JOHANNSEN SARABIA 18

100 danske opti-sejlere var til påskestævne på Gardasøen - Magnus Heegaard bedste dansker

1000 opti-sejlere brugte traditionen tro påsken ved Gardasøen, hvor det 37. Lake Garda Opti Meet blev afviklet. Bedste dansker blev Magnus Heegaard på en 20. plads efter dage med atypisk gardavejr. Laser-sejlere sejlede længere syd på Gardasøen, hvor vejret også drillede.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites