Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Råhygge i Sletten.

Idrætsprofessor: NON-regatta er godt til de unge

Tidligere OL-bronzevinder og verdensmester i Soling, professor i idræt, Jens Bojsen-Møller, havde 24 glade unge til leg på vandet - UDEN kapsejlads.

Af Troels Lykke |

Inspireret af KØS i København, og Bjørn Westergård holdte Sletten Bådeklub i weekenden en ’non-regatta’.

Oplægget var at 24 børn mødtes i 24 timer og hyggede sig med at  sejle og lege i og på vandet. Børnene var 8-13 år, og deres forældre var ikke inviterede.

Det fortæller Jens Bojsen-Møller fra Sletten Bådeklub. Han fortæller videre til minbaad.dk: 

Ingen konkurrence

Der var ingen konkurrence men bare en masse aktiviteter. Fredag var der optimistsejlads. Der var lidt for meget vind til begyndere, men vi havde 5 joller på vandet, og de mere rutinerede gav ture til begynderne.

Samtidig var der gang i surfboards; den sydlige vind gav gode bølger op på stranden, og de fleste klarede at stå op og få en surfetur. Om aftenen var der orienteringsløb på havnen, og kl. 22 gik alle  trætte i seng.

Lørdag morgen var der morgengymnastik (i våddragter og regnvejr), og derefter kom der gang i kajakker, stand-up paddle (SUP), windsurf og beachvolley.

Der var næsten ingen vind om lørdagen, så vi droppede sejlads. Ungerne blev hentet kl. 15 af deres forældre, og de fleste kunne godt sove lørdag aften.

Vi havde lånt en ’DS aktivitetstrailer’ som er et super tilbud hvor man kvit og frit får lov at låne kajakker, SUP’er, windsurfere, våddragter og redningsveste.

SUP-boards til de unge

Endvidere havde vi allieret os med Adam Malling (træner i DS/KDY) men også passioneret SUP’er, og havde fået lov at låne nogle flere boards.

Et godt koncept (synes vi selv) der på en anderledes måde får en masse unger samlet til leg og hygge på og i vandet. Kan klart anbefales til andre sejlklubber, forklarer Jens Bojsen-Møller.

Jens Bojsen-Møller er en fantastisk kapsejler, men slår nu et slag for en mere afslappet måde at være på vandet på.

content-loader
content-loader
content-loader