Gå til hoved-indhold
Ok-jolle sejlerne kan glæde sig til sol, men ikke så meget vind i Svendborg. Arkivfoto fra NM.Kapsejlads
Ok-jolle sejlerne kan glæde sig til sol, men ikke så meget vind i Svendborg. Arkivfoto fra NM.

Afdansningsbal for OK-joller i Svendborg

Så takker sæsonen af, og Svendborg Sunds Sejlklub slutter af med ranglistestævne for OK-jollerne. 27 både deltager, bl.a. EM-sølvvinder Stefan Myralf.

Af katrine bertelsen |

I den kommende weekend afvikler Svendborg Sunds Sejlklub rangliste stævne for OK-joller. Omkring 30 jollesejlere kommer til start lørdag kl 13, og vil dyste i farvandet ud for Rantzausminde lørdag eftermiddag og hele søndagen. Det forventes at der kan kåres en vinder af sejladserne søndag ved 16- tiden.

I sommer vandt Bo Pedersen, tidl. Faaborg, guld ved EM i skarp konkurrence med Stefan Myralf der tog sølvmedaljen. Stefan Myralf deltager i rangliste stævnet i Svendborg.

OK-jollen er en en-mands jolle, konstrueret i 1957 af danskeren Knud Olsen, og har de senere år fået en opblomstring i antallet af deltagere til sejladserne. Det er typisk de mere modne sejlere der sejler i OK-jollen, med Jørgen Lindhardtsen der er rundet de 68 år, som klassen "grand old man" og han har i mange år ligget helt i top i OK-jolleklassen, såvel i Danmark som internationalt, og selvfølgelig sejler Lindhardsen i Svendborg.

Hele fem lokale joller fra Svendborg Sunds Sejlklub deltager også, hvor Ask Askholm spåes de bedste chancer for en god placering, da han har stor erfaring i Ok-jollen.

Svendborg Sunds Sejlklubs medlemmer stiller igen og lægger mange frivillige timer i arrangementet, der på vandet styres af baneleder Anders Lund, og på land i weekenden af Mads Kirchheiner.

Du kan se flere informationer om stævnet på Svendborg Sunds Sejlklubs hjemmeside.

http://www.sss.dk/225-ok-jolle-ranglistest%C3%A6vne.htmlKilde: Pressemeddelelse, Svendborg Sunds Sejlklub

content-loader
content-loader
content-loader