Gå til hoved-indhold
Klassen fik seks sejladser fredag. Det gav lange arne. Foto: scankap99.dkKapsejlads
Klassen fik seks sejladser fredag. Det gav lange arne. Foto: scankap99.dk

Scan-kap 99 DM: Seks sejladser på en dag

Igen har en af de "gamle" klasser bevist, at bare fordi man er fyldt 30 behøver der ikke at gro mos på. 22 Skan-kap 99ere sejlede i Kaløvig og Jens Fast fra Aarhus Sejlklub vandt igen DM.

Af katrine bertelsen |

Kaløvig Bådelaug stod for et vel gennemført DS DM for Skan-kap99. Stævnet skulle have varet tre dage, men vinden var så god fredag, at der blev sejlet seks sejladser ud af de berammede ti. Resten blev sejlet lørdag, så sejlerne kunne komme hjem søndag.

- Det var fantastisk sejlvejr, med stabil god vind fra syd, fortæller Jens Willumsen fra Kaløvig Bådelaug. - Derfor gav vi dem seks sejladser fredag.

Lørdag startede med nul vind, men i løbet af dagen kom der luft nok til at få sejlet de sidste fire sejladser.

Lange arme

Formand for Skan-kap99 klubben Niels Westergaard-Nielsen, fortæller til minbaad.dk, at der var nok at lave og det var lidt hårdt med seks sejladser fredag, især den i sidste var armene ved at blive lidt lange.

- Feltet lå meget tæt, i de senere år er niveauet steget, alle er blevet bedre, siger Niels Westergaard-Nielsen, og fortsætter.
- Ikke bare var vi 22 både, men det har ret konsistent været et højt deltagertal til vores stævner.

Niels Westergaard-Nielsen kan også fortælle, at der er kommet flere nye og yngre kræfter til i klassen.

- Vi kan bare være glade. Der er foryngelse, så vi må have gjort noget rigtigt, siger han. Især fremhæver Niels Westergaard-Nielsen, at klassen har holdt temmelig strengt på klassereglerne, især omkring sejlene.

- Det betyder at vi kan holde udgifterne nede, og alle kan være med, konstaterer han.

Danske mestre blev igen i år Jens Fast med besætning fra Aarhus sejlklub, der med kun et points forspring henviste Greyhound, også fra Aarhus Sejlklub, til andenpladsen. Bronzepladsen blev indtaget af Scanti fra Kerteminde.

Banen lå et stenkast fra havnen og baneleder Martin Frislev klarede opgaven med bravour.Også det sociale blev der taget hånd om med middag både fredag og lørdag.

Se alle resultater her

Og læs mere om Scan-kap99 på klubbens hjemmeside her.

content-loader
content-loader
content-loader