Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den norske ejer Claus Landmark fører her med det norsk-danske hold i Key West. Foto: Jesus Renedu/Key West Race Week

Bank gav roret til Hestbæk på Farr 400 i Key West

Michael Hestbæk var taktikker for Jesper Bank i Farr 400 i Key West, men på sidstedagen blev rollerne byttet om. Holdet lå til at vinde, indtil de ramte et hummer-net, forklarer Hestbæk fra USA.

Af Troels Lykke |

Michael Hesbæk fortæller her til minbaad.dk om den norske Farr 400, Santa, der tog en 4. plads i deres løb, viser resultatlisten. Men Elvstrøm Sails-holdet med skipper Jesper Bank, var næstbedst blandt Farr 400erne i Key West Race Week:

- Vi er lige blevet færdige med stævnet. Det har været sindsygt godt sejlvejr herovre. 12-18 knob hver dag. og 20-25 grader, så dejligt lige at komme ud og få lidt strøm på vinter batterierne.

Jeg var jo taktikker på den Norske Farr 400 med Jesper Bank på roret. Her de sidste to sejladser byttede vi dog rundt, Jesper spurgte om jeg ville styre og det havde jeg bestemt ikke noget imod.

Langsommere end en RC44

Det var fedt at prøve, båden er dog lidt mere tung i det og noget langsommere end en RC 44 er min umiddelbare vurdering. Man alt i alt en rigtig fin båd.

Farvandet herovre er fyldt med "Lopster pots" (Hummer-net, red.) og desværre sejler vi ind i en som vi ikke kan få af og laver en 7. plads i næstsidste sejlads, efter at have ligget stille i 2-3 minutter.

Der er ingen frætrækker så det kostede os sandsynligvis førstepladsen blandt Farr 400erne.

Hilsen Hesten

content-loader
content-loader
content-loader