Gå til hoved-indhold
Se de glade vindere og en fattet taber, Dean Barker fra Team New Zealand. Mød også Larry Ellison.

Lorenzen: Bedre udvikling og afterguard skaber Oracle-sejr

USA 17 var bedste båd og Oracle det bedste comeback team. Udskiftningen af John Kostecki med Ben Ainslie skabte en hel ny moderne dynamik om bord. Coutts ændrede sejlsporten.

Af Morten Lorenzen |

Som der er sket før i Americas Cup, så blev vinderen det team som formåede at udvikle sig mest fra første til sidste sejlads.

Udover at Team New Zealand langsomt mistede troen, så blev de faktisk ikke langsommere i løbet af Americas Cup - men Oracle Team USA blev bare bedre og bedre.

Udskiftningen af Kostecki med Ben Ainslie skabte en hel ny dynamik ombord - Kostecki repræsenterede nok den lidt gamle taktikker attityde, med een mand der tager ansvar for det hele.

Ben Ainslie er en moderne ledertype, der deler ansvaret, her med Tom Slingsby og rorsmand Jimmy Spithill, og det var tydeligt at høre den dynamiske duo konstant kommunikere og sikre at de rigtige valg blev taget. Det var markant så få taktiske fejl som blev begået efter Ainslie kom om bord.

God udvikling af designere

Et andet område som ikke har fået nok opmærksomhed er shore crewet og design teamet.

Hver aften er båden kommet ind, og man er startet med at analyserer data indgående til en lyse morgen. Herefter har man justeret, ombygget og skruet på computere.

Resultatet blev, at båd 17 hele tiden forbedrede sine ydeevner og konstant så ud til at have en lille fartforskel.

Specielt noterede jeg mig en væsentlig forskel i foil-styriingen cirka halvvejs henne i Americas Cup, hvor det virkede som om OTUSA fik en mere stabil måde at sejle på.

Jeg har læst mig til at de fik computerstyret hydraulik til at gyrostyre foil´sene. Det skal blive spændende at se/høre/læse om alle detaljerne i den kommende tid.

Møder Ainslie til matchrace på Bermuda

Personligt glæder jeg mig afsindigt til at dele en kop øl og en Dark and Stormy med Ben Ainslie på Bermuda om 14 dage, hvor det skal sejles en afdeling af World Match Racing Tour. Her gaster Christian Kamp for Ainslie igen.

At USA 17 var den bedste båd, og at Oracle Team USA var det bedste team er nu konstateret.

Sådan blev sejlsport moderne

Men hatten af for Ellison og Coutts, som sammen har konceptueret denne 34. udgave af Americas Cup.

Jeg er overbevist om at historiebøgerne om 100 år vil skrive, at det var præcis her moderne sejlsport blev defineret. Formatet, bådene og ikke mindst TV dækningen.

Det bliver meget spændende at høre hvilke tanker Ellison og Coutts har om den 35. udgave af Americas Cup - og husk "It Ain´t Over Till The "Fat" Larry Sings" - og sikke en sang han kan synge nu.

Med sejlerhilsen

Morten

Larry Ellison der er god for 240 mia. kroner klapper her OL-guldvinderen i Laser, Tom Slingsby, på skulderen. Han skabte strategien, mens den firedobbelte OL-guldvinder Ben Ainslie til højre, skabte taktik uden fejl.

En tegning, der viser udviklingen hos Oracle. Det sagde Jimmy Spithill efter sejladsen

content-loader
content-loader
content-loader