Paasch blog: Fuld kredit til taberne i America's Cup

Team Emirates New Zealand tabte Americas Cup i går, men på mange måder var det dem der satte barren højt, og tvang alle andre til at følge efter.

Da reglerne for AC72 blev skrevet, var det på ingen måde intentionen, at bådene skulle foile. Man havde nærmest tværtimod lagt designmæssige begrænsninger ind for at forhindre det.

Kan den virkelig foile?

Team New Zealand var de første der fik deres AC72 i vandet, og da de første amatørbilleder af deres båd på foils kom frem fra deres 4. sejldag, var der en blanding af begejstring og mistro på diverse internetforums i flere dage.

Photoshopping var der mange der mente, men da Team New Zealand inviterede den lokale presse og TV-selskaber ud at se deres båd sejle, kunne alle se at den var god nok.

Follow the leader

Deres designteam havde fundet frem til en måde at foile på, testet det i de mindre SL33 katamaraner, og implementeret det i NZ5. Det i sig selv var en stor bedrift, men det tvang også alle andre til at gå samme vej.

Artemis prøvede en anden vej men indså hurtigt, at det ikke var holdbart, med mindre AC skulle afvikles i under 10 knob vind – hvilket ikke er ret sandsynligt i San Francisco.

Team New Zealand var også de første der kunne gennemføre bomninger mens de blev på foils, de havde perfektioneret deres stagvendinger i en grad så Oracle Team USA så amatøragtige ud i starten af AC-sejladserne, indtil de fik kopieret og finpudset teknikken. Team New Zealand’s båd var nok bedre designet til den slags manøvrer med mere volumen i forskroget.

Oracle Team USA bliver nødt til at flyve lidt højere op med det nye luv skrog for ikke at komme ned og røre vandet, når båden accelerer ud af vendingen og snuden trykkes ned, men Oracles vendinger blev markant bedre og endte på stort set samme niveau som Team New Zealand.

Foiling på kryds var også noget Team New Zealand først eksperimenterede med, og som viste sig måske at være den teknik, der til sidst kom til at afgøre Americas Cup.

Den dygtigste elev i klassen – men også duks

Problemet med et foiling er, at der konstant skal justeres på systemet. Løftet på en foil stiger kvadratisk på hastigheden – eller med andre ord så løfter en foil 4 gange så meget, hvis farten fordobles.

Så snart det lykkes at løfte båden ud af vandet, stiger farten og dermed løftet, som derfor skal reduceres for at opnå en stabil flyvning.

Fra Moth jollerne kender man føleren der justerer foilen på sværdet. På AC72’erne er der ingen flaps eller lignende der kan justeres for at ændre løftet, det kan kun gøres ved at ændre på hele sværdets vinkel frem og tilbage.

Så vidt jeg har kunne læse mig frem til, kræver reglerne at det skal drives manuelt, og duksedrengene i Team New Zealand har tolket det som at der sidder én og konstant trimmer på sværdet.

For Oracle Team USA, som har sejlet rundt med en brændstofdreven hydraulik pumpe på BOR90 ved sidste Cup betyder det, at grinderne skal levere kræfterne til at justere sværdene. Selve justeringen kan foregå manuelt – men også styret af software – som langt hurtigere kan reagere på små ændringer i balancen.

På læns er det ikke helt så kritisk, da foils kan konstrueres så de har en vis grad af selv-nivellering. Når båden kommer højt nok op, vil dele af foilen komme ud af vandet, og dermed mindske løftet.

Foiling med automatik

På kryds er det dog noget mere kompliceret. Man ønsker kun lige at komme ud af vandet men bevare så meget sværd i vandet som muligt, for ikke at få afdriften. Her kommer Oracle Team USA’s foil-computer ind i billedet.
Man kan også konstruere foilsene så de er lidt lettere at sejle med, men det går ud over den teoretiske topfart for foilen.

Man kunne godt forestille sig at Team New Zealand er gået efter den sikre løsning, hvor Oracle Team USA har kunne anvende ”vanskeligere” foils sammen med deres automatik. I de sidste sejladser fik de en markant fordel når de kunne foile på kryds, men også på læns, når forholdene var lige på grænsen af, om foiling var mulig.

Så muligvis var det Team New Zealand’s hårdtarbejdende duksedrenge attitude der bragte dem så langt, men også den, der kostede dem sejren.

Det kan selvfølgelig også være de bare ikke evnede at udvikle et tilsvarende system i tide, eller overså muligheden, men jeg tror det var det (udelukkende set fra et teknisk synspunkt) der manglede for at køre sejren hjem.

Flere sejladser i mindre vind, længere tidsgrænser og/eller højere vind grænse kunne selvfølgelig også have afgjort sejladserne i Team New Zealand’s favør – men sådan er sejlsport.

Også fuld kredit til vinderne

Men Oracle Team USA skal også have fuld kredit for at løfte opgaven (og båden) i en så presset situation. Rejse sig fra 8-1 stillingen har ikke æret nem. Larry Ellison citerede til den afsluttende pressekonference, at James Spithill, som havde sagt, at han kaldte 8-1 stillingen for motiverende! Det er en vinder-indstilling!