Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Foto: Motorbaadsnyt.dk

Brandvæsnet lod Tuco-hal brænde helt ned

Tuco bruger ikke svejseudstyr, varmeudstyr. Og der er ingen elektriske installationer, som kan være årsag til branden, lyder det fra indsatsleder Thomas Waltersdorff. Se indslag fra TV2fyn.dk.

Af Troels Lykke |

- Det er en tom fornemmelse. Det er ikke sjov, det her. Det er en dag, man havde håbet, aldrig skulle komme. Vi har ikke overblik endnu. Forsikringsselskabet er kontaktet, men endnu er der ikke overblik over, om der er dækning, eller hvor store skaderne i lagerhallen er. Det er for tidligt at sige. Det skal vi først til at have undersøgt nu, siger Jakob Frost til dr.dk/P4/fyn.

- Vi regner da bestemt med at Tuco fortsætter, trods det her, fastslår Jakob Frost, der mener, at en gnist eller en flamme under arbejdet med båden i hallen, har udløst branden.

Brandteknikere fra politiet undersøger i dag brandtomten på skibsværftet Tuco i Faaborgs industrikvarter.

Ingen teori om hvordan brand opstod

Endnu er der ingen teorier om, hvordan branden er opstået, men flammerne fortærede det meste af en næsten færdigbygget færge og en lagerhal på 600 kvadratmeter.

- Vi er sådan set lidt på bar bund. De bruger ikke svejseudstyr på stedet. De bruger ikke varmeudstyr. Der er ingen elektriske installationer, som umiddelbart kunne være årsag til branden. Så vi ved ikke hvordan den er opstået, siger indatsleder Thomas Waltersdorff, der besigtigede brandstedet onsdag morgen.

Værftshallen er totalt nedbrændt og kun metalkonstruktionen står tilbage. Der er ingen fare for, at den styrter sammen, siger indsatslederen. Kun nogle løse tagplader kan risikere at falde ned, hvis det skulle tage til at blæse kraftigt, skriver dr.dk.

Lod hal brænde ned

I går skrev BT.dk:

- Man laver nu en kontrolleret nedbrænding dernede. Man kan ikke slukke branden og redde værftet, så man lader det brænde ned under kontrol, siger vagtchef hos Fyns Politi, Erik Skov.

content-loader
content-loader
content-loader