Gå til hoved-indhold
Niels Bjerregaard kommer fra Danfoss, men er uddannet i den finansielle sektor.Kort Nyt
Niels Bjerregaard kommer fra Danfoss, men er uddannet i den finansielle sektor.

39-årige Niels Bjerregaard ny CEO hos Elvstrøm Sails

Claus Olsens afløser efter 33 år hos Elvstrøm Sails som administrerende direktør, er Niels Bjerregaard, der kommer fra Danfoss IXA.

 

Af Troels Lykke |

Niels Bjerregaard kommer direkte fra en stilling hos Danfoss IXA, hvor han har fungeret som CEO & CFO igennem de seneste 2 år.

Han har desuden været aktiv på forskellige poster i Danfoss koncernen siden 2006, og var før da ansat og uddannet i den finansielle sektor.

”Jeg overlader trygt roret til Niels Bjerregaard, der er en yngre og dynamisk mand på 39”, siger Claus Olsen.

”På trods af sin unge alder er han dog ikke nogen uerfaren virksomhedsleder. Niels har igennem flere år haft forskellige ledende stillinger og været engageret med udvikling og opbygning af virksomheder.

Det har først og fremmest været vigtigt for os at finde en stærk økonomisk profil til at styre finanserne i Elvstrøm Sails, og jeg er sikker på, at vi har truffet et godt valg med Niels”, tilføjer Claus Olsen.

Omsætningsrekord

Finansåret 2013 er netop afsluttet hos Elvstrøm Sails, og Claus Olsen har i starten af oktober kunnet afsløre for medarbejderne, at virksomheden har sat omsætningsrekord.

Og den positive udvikling fortsætter; Allerede i de første uger af oktober har omsætningskurven været stødt stigende med tegn på større købelyst i både ind- og udland.

”Elvstrøm Sails arbejder løbende på at finde og udvikle nye markeder både i Fjernøsten, USA og Sydamerika. Derudover har vi set en tydeligt intensiveret interesse for Elvstrøm Sails fra større og prestigebetonede yachtbrands, der kræver salgsafdelingens udelte fokus.

Denne positive udvikling skyldes ikke mindst vores unikke EPEX produkt, og det er hævet over enhver tvivl, at virksomheden går en spændende tid i møde”, slutter Claus Olsen i en pressemeddelelse.

content-loader
content-loader
content-loader