Seks både vælter på Ishøj Havn - en bordet af betonpiller
Ragnarok i Køge Bugt. - Bådene i vandet klarede sig bedst, vi havde ingen sunket i Ishøj Havn, mens tre både sank i Vallensbæk Havn, siger Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg. Se skræmmende fotos.
Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg havde kaldt alle mand på arbejde i aftes og der var nok at se til for firmaet har 180 både i vand og på land.
En Jeanneau 42 væltede ind i den store udstillingshal på Ishøj Havn. Træer var også faldet ned over både på land på grund af den nådesløse orkan.
I alt væltede seks både på havnen, da orkanen rasede syd for København. En båd fik endda en betonpille gennem sig. Det var dog ikke en båd fra Tempo Bådsalg.
- Der har været en del skader hernede, bådene i vandet har klaret sig bedst, modsat bådene på land. Nu er der oprydningsarbejde tilbage og forsikringsselskaberne har travlt, siger Henrik Jørgensen i dag til minbaad.dk.

Høj Sø, som båden hedder til højre, klarede sig godt.

Jeanneau 42 skulle have service. Nu bliver det pludselig en ekstra opgave.



Fotos: Henrik Jørgensen.

Flerskrogsbåd sank i Vallensbæk. Foto: Jakob Nybroe

