Gå til hoved-indhold
Sejlklubber

Rønnow: Glæder mig til ny sejlerskole-sæson

Det er pragtfuldt at se øjnene lyse på en elev, som netop har udført en manøvre på en helt rigtig måde og fornemme hans glæde og stolthed over det.

Af Claus Rønnow |

Lige nu bobler frustrationerne.

Kære Vorherre: Hvad med lidt forår? Solen skinner fra den smukkeste blå himmel, så hvad med at få temperaturen lidt op, så vi kan få isen i havnen smeltet og i stedet få åbnet for vandet i hanerne på pladsen, så vi kan komme i gang med forårsklargøringen!

Som altid på denne tid kan jeg næsten ikke vente. Jeg holder af lange sæsoner og så er det jo om at komme i gang med båden.

Jeg har ellers gjort, hvad jeg kunne. Alle de ting som kan klares hjemme i løbet af vinteren er klaret – nu mangler bare selve båden.

Foruden min ”egen” sæson med vores båd glæder jeg mig til sæsonen med sejlerskolen i vores klub. Det er rigtig dejligt at være med til at introducere nye folk til vores herlige sport.

Det er en stor glæde at følge elevernes kampe med opgaverne, både når ting lykkes, og når det driller.

Endnu engang slår det mig: Hvor er der egentlig meget at lære, før man kan føre et fartøj på en ordentlig og sikker måde. Det kan være meget godt at blive mindet om.

For den elev som aldrig har sejlet, kan det virke overvældende. Der er en masse at lære!

Praktiske færdigheder omkring manøvrering. Forståelse af teori og teknik. Navigation. Søvejsregler. Meteorologi. Sikkerhed og brandbekæmpelse. Istandgørelse. Søsætning. Tilrigning. Tovværksarbejde. Sø-lovgivning. Miljøregler. Motorlære.

Foruden at skulle lære et helt nyt sprog – nemlig alle de ”mærkelige” udtryk vi bruger ombord, hvor alting hedder noget andet end til lands. Der er nok at tage fat på.

Eleverne går naturligvis lidt forskelligt til sagen, men det er stor interesse og ildhu, som præger i starten. De er naturligt nysgerrige og spørgelysten er stor, men naturligvis kommer der også lidt usikkerhed frem, da det er en ny og ret anderledes verden.

Som ved al anden uddannelse er  elevernes forudsætninger forskellige, og de lærer på forskellig måde. Nogle opfatter meget intuitivt, andre har behov for en mere teoretisk forståelse af en problematik. Alt det må vi forholde os til ”i en lille båd der gynger”.

Men det er en oplevelse at være lærer. Det er pragtfuldt at se øjnene lyse på en elev, som netop har udført en manøvre på en helt rigtig måde og fornemme hans glæde og stolthed over det.

Eller at opleve en elev, som griner ad sig selv ved tanken om, at han i starten ikke havde fået helt fat i sammenhængen, og derfor troede, at bådens læ-side altid var ind mod land.

Eller senere i forløbet når vi leger rorhaveri og har surret rorpinden fast midtskibs, og vi styrer båden udelukkende ved hjælp af skøderne, så er der stolthed ombord efter  nogle sømils sejlads på kryds hjem mod havnen med det ”havarerede” skiv.

Det er også dejligt at være med til at introducere eleverne til klublivet - at de lærer havnen og pladsen at kende. Mærke at de tager ”kulturen” til sig og bliver bekendt med en del af de ”gamle” medlemmer.

En ganske pæn del af eleverne køber egen båd efter deres uddannelse. Vi har i vor sejlklub ikke længere så lange ventetider på bådplads som tidligere. Det er i høj grad med til at fastholde de nye sejlere, som er en forudsætning for klubbens fortsatte liv.

Claus Rønnow 

content-loader
content-loader
content-loader