Gå til hoved-indhold
Den 23-årige Christian Lübeck og den tre år yngre bror, Mads Emil, havde god tid til at tale med minbaad.dk i dag. Ventetiden var massiv. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Den 23-årige Christian Lübeck, tv., og den tre år yngre bror, Mads Emil, havde god tid til at tale med minbaad.dk i dag. Ventetiden var massiv. Foto: Troels Lykke

Lübeck efter U-24 VM-sølv: Kaotiske vindforhold

- Det har været utrolig kaotiske forhold på Aarhusbugten med rigtig store vindspring, siger 49eren Mads Emil Lübeck, der nu er rejst til EM i Finland.

Af Troels Lykke |

49er-klassen nåede aldrig at få gennemført deres finalesejladser ved U-24 VM.

Dommer Christian Lerche kørte nemlig alle tre finalesejladser, lidt overraskende igennem for pigerne trods massiv ventetid.

Og da vinden så var komplet umulig, da drengene skulle sejle, blev sejladsen skudt af, da tiden var knap for hvornår man måtte starte i forhold til notice of race.

Den lange ventetid lagde et stort pres på Mads Emil og Christian Peter Lübeck der ikke havde mange point til forfølgerne.

Forløsningen kom for de to Hellerup-sejlere, da finalesejladserne sent tirsdag blev opgivet og sølvmedaljerne var i hus.

- Det har været utrolig kaotiske forhold her på Aarhusbugten med rigtig store vindspring - det har handlet om at holde tungen lige i munden, og det synes jeg, vi har formået at gøre. Vi havde regnet med at tage en medalje, men hvilken karat det blev, det vidste vi ikke helt, så vi er fint tilfredse med en sølvmedalje, siger skipper Mads Emil Lübeck, der nu har meldt sig til medicinstudiet i København.

Fra den 8. juli stiller både Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen, der skal  forsvare deres titel, og Mads Emil og Christian Peter Lübeck op til EM i Helsinki.

Til september gælder det VM i Santander, Spanien, hvor OL-nationspladserne er på spil i de ti olympiske klasser.

Ida Marie Baad, der vandt U-24 VM-guld, siger om VM.

- Det er årets mål, at vi får et godt resultat der.

Der er stort sammenhold mellem besætningerne. Her de lykkelige guld- og sølvindere. Foto: FB

content-loader
content-loader
content-loader