Johnny Jensen i vildt hattrick efter DM-sejr i J-80
56-årige Johnny Jensen fra Sønderborg skrev i weekenden historie ved at vinde sit tredje Danmarksmesterskab på 4 weekender. 10-årig Opti-sejler var gast. Johnny kendte ikke J-80er i forvejen.
Ved weekendens danmarksmesterskaber for J-80 i Nivå, lykkedes det endnu engang at nå helt til tops for Johnny Jensen. Endda foran den tidligere America's Cup-sejler Sten Mohr, viser resultatlisten.
Lørdagens sejladser forløb ”planmæssigt” og ”BHJ-FONDENS” besætning kunne gå til køjs med kun 6 point efter 5 sejladser ( (3) 2, 2, 1, 1 ), 2 point foran nr. 2 der i øvrigt også var fra Sønderborg (Flemming Djernæs – Team ”Als Logistics” (2, 1, 1, 4, (8)
Det fortæller gast på vinderbåden, Frederik Klakk Jeppesen, søn af Niels Jeppesen fra X-Yachts.
Op ad bakke!
Søndag morgen forløb dog anderledes uproblematisk for Johnny Jensen og co. Allerede ved morgenbordet fik de kaffen helt i den gale hals, da det gik op for besætningen at de var blevet disket uden høring i gårsdagens fjerde sejlads, der som bekendt ellers var en prik.
Dermed forsvandt føringen og der skulle nu som minimum vindes 2 point mod 1’eren Flemming Djernæs.
Således var det med sammenknebne øjenbryn, men målsat vilje at Sønderborg-båden gik over startlinjen til stævnets 6. sejlads.
Der var fin fart i kassen og båden rundede et beblæst og vådt topmærke som 2’er, men foran nærmeste konkurrent.
Fryden varer dog kort idet at lynet for anden gang på denne våde morgen rammer besætningen da genakker-faldets karabinhage springer i sætningen og faldet dermed røg til tops. Prisgivede kunne de se til som deres nærmeste konkurrent ubesværet gled forbi med genakkeren hejst.
På trods af at have været overhalet og 3-4 både på løberen runder de topmærket som 3’er, men desværre overhalet af netop nærmeste konkurrent. 2. lænseben er atter uden genakker, og netop som ”BHJ-FONDEN” hutlede over linjen blev den overhalet af yderligere 2 både, den ene tidl. America’s Cup sejler Sten Mohr.
Comeback kings
Bådens sædvanlige skipper og rorsmand, båddesigner-sønnen Frederik Klakk Jeppesen, der normalt gaster på Johnny Jensens starbåd, fik bundet et par stropper om lårene og blev således sendt i masten i den krappe sø.
Dermed var båden atter fit for fight og klar til start. Bådens fine stand er dog kun kortvarig da storsejlets øverste sejlpind valgte at gå på weekend og hoppe i bølgen blå kun få minutter inde i dagens 2. sejlads.
Dog var båden startet godt og kunne dermed atter runde toppen som 2’er denne gang vel foran de vigtigste konkurrenter. 2. pladsen holdte hjem og den sammensatte besætning fik reduceret førerbådens føring med et par efterhånden nødvendige point.
Efter sejladsen måtte storsejlet atter bjerges og en nød-sejlpind blev improviseret fra en starbåds-pind. Med fuld overbevisning om at have brugt dagens kvote af sort uheld gik den friske besætning til stålet i stævnets 8. og sidste sejlads, og sejlede dermed dagens anden 2.plads hjem.
Således kunne den til stævnet sammenbragte besætning konstatere at appelen af gårsdagens protest ikke længere var nødvendig for at blive danmarksmestre.
Den øvrige besætning bestod af X-40 skipperen Mads Elleskov fra Helsingør sejlkub, og Danmarks måske yngste Danmarksmester i kølbåd 10-årige Mikkel Krogh på 26.9 kg, der lige akkurat fik vægtregnskabet til at gå op.
Johnny Jensen står i gul trøje. Frederik Klakk Jeppesen står ved siden af. Holdet blev disket i en sejlads, men vandt alligevel. - Jeg har aldrig lagt protest og jeg har sejlet kapsejlads siden jeg var seks år, siger sejleren, der er til Starbåd til kapsejlads og Hanse 400 til tursejlads. Til hverdag er han bilforhandler af små biler.