Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Gram-Hansen og Køstner i foilende træning

Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner fra SAP Extreme Sailing Team var med, da den nye GC32 serie fik sin ilddåb i Østrig i weekenden. De kom med i guldfinalen.

Af katrine bertelsen |

Der blev sejlet i den nye udgave af GC32 katamaraner, til GC32 Austria Cup i Østrig. Katamaranerne er blevet rekonstrueret, så de er fuldt foilende.

Det havde også tiltrukket flere America’s Cup hold, hvilket gav god træning til de danske sejlere forud for næste afdeling af Extreme Sailing Series. Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner stillede op under navnet Team Sail Racing.

Sammenstykket hold

Gram-Hansen og Køstner modtog invitationen fra de østrigske arrangører i sidste øjeblik. Derfor var det et sammenstykket hold, som deltog i de foilende begivenheder på Traunsee i Østrig.

Jes Gram-Hansen siger:
– Vi modtog invitationen meget sent, og vores vanlige besætning havde derfor ikke mulighed for at sejle hele stævnet. Blandt andet skulle Rasmus den 1. juni deltage i åbningen af sejlsportsligaen i Rungsted. Nicolai Sehested og Peter Wibroe kunne kun sejle den første dag, da de skulle videre til et match race stævne i Polen.

Alligevel takkede holdet ja til invitationen. Jes Gram-Hansen forklarer:

 Vi mente dog, det var en alle tiders chance for at prøve at sejle en foiling katamaran og valgte derfor at takke ja til invitationen, med den udfordring det gav at sejle med skiftende besætningsmedlemmer. Stævnet gav os også mulighed for at sejle mod besætninger med erfaring fra foilende katamaraner.

Nåede guldfinalen med AC holdene

På trods af omstændighederne leverede Gram-Hansen og Køstner en flot indsats i Østrig.

De kom med i søndagens guldfinale, hvor fire hold dystede om podieplaceringerne. I finalen måtte de dog se sig slået af tre hold mere flere America’s Cup sejlere ombord. 

– I guldfinalen sejlede vi mod Luna Rossa Challenge med Chris Draper ved roret, Team C3R anført af Paul Campbell-James samt AEZ GC32 Sailing Team med Oracle strategen Tom Slingsby som rorsmand. Her kunne vi ikke matche de erfarne AC hold. Men vi var særdeles godt tilfredse med vores indsats til trods for de lidt svære vilkår, fortæller Jes Gram-Hansen.

Gram-Hansen og Køstner skal igen i aktion den 26.-29. Juni, når Extreme Sailing Series rykker til Sankt Petersborg i Rusland.

content-loader
content-loader
content-loader