Gå til hoved-indhold
Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris. Foto: idaogmarie.dkKapsejlads
Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris. Foto: idaogmarie.dk

49erFXere nomineret til Årets Fund 2014

Sammen med ni andre unge, er Ida Marie og Marie er blevet nomineret til Årets Fund. Der er 100.000 kr til vinderen.

Af katrine bertelsen |

Onsdag satte Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken navne på de 10 unge atleter, der er nomineret til Årets Fund i dansk idræt 2014.

100.000 kroner til vinderen. Her er medaljevindere fra europamesterskaber, verdensmesterskaber og ungdoms-OL.

Årets Fund er Danmarks ældste sportspris – i år uddeles den for 76. gang – og ud over den anerkendelse det er alene at blive nomineret, så følges prisen i år også af 100.000 kroner til vinderen og en pæn sum til alle øvrige nominerede doneret af Tuborgfondet. Uddelingen af prisen stoppede i 1960 men blev i 1971 genoptaget af dagbladet Politiken i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og siden hen Team Danmark.

De nominerede er:

  • Badminton: Anna Thea Madsen, 20 år, EM-sølv i damesingle.
  • Basketball: Jacob Glarbjerg Larsen, 17 år, udtaget til NBA Global Cup.
  • Boksning: Mahdi Hassan Jallaw, 14 år, U15 EM-guld.
  • Cykling: Casper Pedersen, 18 år, U19 VM-guld i omnium.
  • Fodbold: Pierre Emile Højbjerg, 19 år, A-landsholdsdebut.
  • Golf: Nanna Koerstz Madsen, 20 år, bedste amatør i Europa.
  • Handicapidræt: Frida Carstensen Jersø, 17 år, U18 VM-guld, kuglestød.
  • Sejlsport: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen, 22 og 21 år, VM-sølv og EM-guld i 49’er FX.
  • Svømning: Andreas Sargent Larsen, 15 år, U16 VM-guld i udspring.
  • Triatlon: Emil Deleuran Hansen, 17 år, guld og bronze ved ungdoms-OL.

Tidligere har en stribe danske sejlere fået prisen.

  • 1977   Lasse Hjortnæs
  • 1986   Stig Westergaard
  • 1991   Dorte O. Jensen
  • 1994   Kristine Roug
  • 2003   Jonas Høgh-Christensen

Også Paul Elvstrøm har været nomineret, men blev forbigået.

content-loader
content-loader
content-loader