Gå til hoved-indhold
Omkring 200 både sejler med i ARC fra Gran Canaria til St. Lucia i Caribien. Foto: Christa Lykkebo Christensen‎Kapsejlads
Omkring 200 både sejler med i ARC fra Gran Canaria til St. Lucia i Caribien.

X-Yachts CEO i mål tirsdag med Xp 44 i ARC efter 15 dage på Atlanten

Mærkelig følelse… På den ene side glæder vi os vist alle til at være i mål i Caribien, og på den anden side vil vi helst ikke se i øjnene at nu er turen snart slut, blogger Hans Viggaard fra Xp 44.

Af Troels Lykke |

Men et eller andet sted bliver det fedt at kunne sige ”mission accomplished” når vi krydser målstregen i morgen tirsdag, forventet omkring kl 16 DK tid, sådan skriver Hans Viggaard på facebook. Han er gast på den australske Xp 44, Black Butterfly i ARC-sejladsen

Det var fredag i forrige uge (for 10 dage siden) at vi for første gang satte et forventet ”officielt” ankomsttidspunkt. Da hed det tirsdag kl 18 DK tid. En læring har i hvert fald været at vejrudsigterne her på Atlanten holder langt bedre end hvad vi er vant til på land.

Helt fantastisk i nat

I nat var fantastisk; stort set skyfrit og fuldmåne. Og 10 – 15 knob vind skråt agten fra på bagbord. Så vi har haft den store spiler oppe hele natten og det har bare været smørsejlads.

D team har sejlet vores to nattevagter i bare shorts og redningsvest – ja, der var vist en enkelt for hvem det kun blev til underhyler og redningsvest. Vi har bare nydt det, sludret, daset og smasket Matadormix (tak til Sabine for den adventsgave).

En helt anderledes nat end i forgårs som bestemt var en oplevelse, men ikke en udpræget fornøjelse.

Her i formiddag har vi fået lidt mere vind; helt som forventet og sejler videre for den store spiler med godt 8 knob; skønt og totalt uproblematisk. Men belært af de to gange vi har slidt top spilerfaldet i stykker, skal vi lige have spileren ned en tur og have checket faldet for skamfiling.

Ikke trække vod med spiler igen

Vi skulle ikke gerne trække vod med vores fine spiler en gang til engang midt i nat, og ikke kunne give den fuld gas til det sidste.

Det med skamfiling havde vi godt hørt man skulle være opmærksom på. Men at det var så voldsomt som det har været havde vi ikke drømt om. Og der har stort set ikke været en morgen hvor Flemming ikke har været i gang med at reparere et eller andet fald eller skøde; enten ved at korte det op eller ved at splejse extra slidstrømpe på.

Og lige præcis top spiler faldet er det som har drillet os aller mest. Alle linerne er lavet af en styrkebærende Dynema kerne med en strømpe udenpå, hvorved det så alene er strømpen som udsættes for slid.

På topfaldet har vi flyttet fastgørelsespunkt og haft ekstra strømpe på. Og ikke meget har det hjulpet; det har bare forlænget tidspunktet for hvor hurtigt faldet er blevet sledet igennem.

Det var først da Flemming konkluderede at årsagen ikke som sådan var egentlig slid, men varme – at faldet brænder i stykker pga. gnidning imod føringer under stor belastning, at vi kom nærmere en løsning.

Så Flemming lavede et forsøg: Han satte en anden kerne på enden af faldet som strømpe, fordi Dynemaen ikke i nær samme grad som strømpematerialet beskadiges af varmen.

Siden den ændring er det gået meget bedre, men der er forsat slid. Hvad skulle man gøre uden sejlmager på sådan en tur?

200 liter vand tilbage

Hvad står der ellers på agendaen for i dag? Ja, D team forventer at kunne overtale skipper til vi alle kan få en skyller i ferskvand eftersom vi stadig har små 200 l vand tilbage. Og så er der lovet festmiddag i aften med vin und alles.

Alkohol forbruget per udsejlet sømil har ellers været noget nær rekordlavt set i forhold til normal sommerferie sejlads (og godt det samme for ellers skulle vi vist også have haft en slæbepram med); tre øl per mand plus et glas vin er vist alt hvad det er blevet til end til nu.

Vi har ellers rigeligt øl og vin om bord, men ”personalepleje” er vist ikke lige topprioritet for skipper – eller også har vi bare ikke gjort os fortjent dertil 

Vejen til St Lucia går et stykke videre i syd-vestlig retning, inden vi forventeligt i aften bommer til styrbord halse for de sidste 10 – 12 timers sejlads i mål.

Tanken er at vi sejler os syd om det område med forholdsvis svag vind som ligger nord for St Lucia, ligesom vi drager fordel af den merfart vi får ved at skære til vinden.

Det kan også være at vi bommer lidt før for ikke at sejle os helt ud på layline, men det vil så betyde mindst en tredobling af de resterende antal bominger og det er selvfølgelig en alvorlig sag som skal overvejes nøje og i givet fald først forhandles igennem med fordækgsgasterne  D team) inden det kan komme på tale.

Fangede stor waho

Til slut en fiske update:

Flemming og Jens fiskede begge ihærdigt i går mens vi sejlede i svag vind. Og Jens fangede en ordentlig krabat af en waho eller måske var det en konge makrel.

Men i behørig respekt for naturen lod han den naturligvis slippe af krogen. Ikke desto mindre må fiskebestanden i fællesskab have syntes at der nok gik lidt for længe hvor deres kammerat måtte kæmpe for livet, for en time senere var krogen klippet af linen – foran det 2m stålforfang som netop skulle forhindre den slags. Lur mig om ikke Jens pønser på hvordan han kan få det sidste ord i den sag.
 

PS. Da vi næsten ikke har mere tale-/data-tid tilbage på satellit-telefonen bliver dette den sidste opdatering inden vi kommer i havn – hvis den da kommer igennem.

Hans 

13:03 UTC, 14 grader 31 minutter N 058 grader 04 minutter W

content-loader
content-loader
content-loader