Gå til hoved-indhold
Familie-flotillen sejler i snit 3-4 timer om dagen, for at få tid til at have det sjovt i havnene. Foto: Dansk SejlunionTur
Familie-flotillen sejler i snit 3-4 timer om dagen, for at få tid til at have det sjovt i havnene. Foto: Dansk Sejlunion

Andefar fundet til familie-flotille

I år har det ikke været så let at finde en førerbåd til Dansk Sejlunions Familie-flotille. Men det er nu lykkedes, og der er afgang fra Hou d. 4. juli.

Af katrine bertelsen |

Familie-flotillen 2014 bliver til noget. Det er Martin Teglgaard Rise Christensen der står ved roret på førstebåden, og der er afgang fra Hou d. 4. juli.

I 2013 fulgtes flere familier på sommerens tursejlads. Både børn og voksne havde haft stor fornøjelse af at dele oplevelserne med hinanden på familie-flotillen, så igen i år inviteres børnefamilier med på en familie-flotille.

Fra Hou til Sverige

Flotillen sejler fra Hou d. 4. juli og turen går syd om Fyn og Sjælland gennem Bøgestrømmen og måske et stykke op af den svenske kyst.

Familie-flotillen sejler ca. 3-4 timer dagligt alt efter vejr og vind, og hvad deltagerne har lyst til. Den erfarne skipper på førstebåden, Martin Teglgaard Rise Christensen, har udvalgt en række attraktive havne undervejs, og deltagerne har mulighed for at byde ind med gode idéer til, hvordan turen kan udvikle sig.

Tilmelding

Tilmelding til Familie-Flotille 2014 foregår via Facebook-netværket ”Flotille-sejlads i Danmark”. Dansk Sejlunion forærer alle børn på familie-flotillen en lækker overtræksvest og en drikkedunk, og alle både får en ”Flotille-stander” samt et sæt af bogen ”Tag ud at sejle”, så børnene har noget sjovt at lave undervejs på turen.
Tilmelding skal ske inden d. 1. juli, hvis man vil sikre sig gaverne fra Dansk Sejlunion.

Se mere på Facebook-netværket ”Flotille-sejlads Danmark”, hvor du også kan tilmelde dig via menuen begivenheden.

Læs mere om Dansk Sejlunions Flotille-sejladser her.

content-loader
content-loader
content-loader