Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Jonas Warrer forklarer om at sejle med sin femte gast

- Jeg bliver bedre af at sejle med forskellige gaster, forklarer 49eren Jonas Warrer til minbaad.dk. Det blæser igen i Santander ved VM i OL-klasserne, udsættelse? Video og interview.

Af Troels Lykke, santander |

Onsdag var der gode hårdtvejrssejladser for 35-årige Jonas Warrer og hans ni år yngre gast, Anders Thomsen ved VM i Santander. I virkelig frisk herreluft satte duoen en tredjeplads ind i det hårde olympiske felt.

Og da de senere blev sendt ud i lidt mindre vind, satte de to tredjepladser mere i skabet i 49er-klassen. Og det var nødvendigt, hvis de skulle i guldfeltet for de 25 bedste både, for i de to første sejladser i meget springende let vind, tog de forleden en 33. og en 11. plads i feltet med 40 skiffjoller på hver bane.

- Der var ikke plads til flere brølere i dag. Vi kørte det simpelt i den første sejlads, hvor det var hårdt vejr, det var en slags overlevelse at sejle i 12-14 m/sek,, vi kæntrede kun på vej ud til banen. I anden  sejlads i dag (onsdag, red.) faldt jeg i vandet i en af sejladserne, det tabte vi et par både på, men ellers har vi været godt sejlende op til VM i vores nye båd og nye sejl. De fleste bruger ofte flere uger på at sejle en ny båd ind, men jeg mener at 49erne er bedre end for to år siden, så vi tør godt sejle i en helt ny, forklarer Jonas Warrer, mens han pakker den røde spiler i en flot kulisse, med høje bjerge i baggrunden med sne på.

Op i kampvægt

De to sejlere er også gået op i kampvægt. De har hver taget fem kilo på, for bedre at kunne holde båden på benene.

- Vi går på en kreatinkur, når vi lige skal op i vægt, men Jonas har svært ved at holde vægten, forklarer gasten Anders Thomsen til minbaad.dk/Aarhus Stiftstidende, mens en kroatisk træner, højlydt og med store armbevægelser, sviner sine to sejlere til, så flere på bådpladsen kigger på dem. Men danskerne smiler i solen.

- Det har fandeme været en god dag i dag. Nu er vi i guldfeltet. Men vi skal stadig udvikle os på kommunikation, så styring af mig og skødning af Anders passer sammen. Men vi håber på kvalificere en dansk 49er til OL og vi har også vist overfor os selv, at vi kan lave en medalje hernede, selvom vi kun har sejlet sammen ti to måneder, siger Jonas Warrer, der lavede et ekstra tjek på den helt nye kulfibermast, der også blev smurt.

Jonas Warrer og Anders Thomsen er super glade for at ligge nummer to ved VM. De har hver taget 5-6 kilo på. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader