Gå til hoved-indhold
Sejlerne vil kunne følge sine konkurrenter under Sjælland Rundt, hvilket kan være med til at øge spændingen omkring de taktiske beslutninger. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Sejlerne kan nu følge konkurrenter under Sjælland Rundt, hvilket kan øge spændingen omkring de taktiske beslutninger. Foto: Troels Lykke

TDC sørger for trackere på alle både Sjælland Rundt

Danmarks største teleselskab og Sjælland Rundt har indgået et samarbejde om levering af tracking til sejladsen, så tracking i 2015 vil være “Powered by TDC”.

Af Troels Lykke |

Helsingør Sejlklub ønsker den bedste tracking-service på Sjælland Rundt til glæde for deltagerne og ikke mindst deres familie og venner, som kan følge sejladsen rundt om øen.

Sejlklubben har fået meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne i 2014, hvor vi første gang tilbød tracking-servicen. Alle har nævnt, at tracking er en vigtig detalje i sejladsen – netop fordi det giver sejlere samt familie og venner mulighed for at følge bådene i real time på nettet.

Med TracTrac som leverandør af selve tracking-systemet – nu “Powered by TDC”, får vi et samarbejde, der sikrer, at det er den absolut bedste tracking af sejlsport på markedet.

Udstyres med teknisk enhed - server på DTU

Tracking af deltagerne foregår ved at alle både udstyres med en lille teknisk enhed, der via TDC´s mobilnet sender bådens positioner til en server - flere gange i minuttet – der står på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

Her bliver positionen i real tid præcenteret på et website, hvor samtlige bådes placeringer kan studeres, samtidig med at man kan se bådenes fart og kurs.

Systemet omregner også bådenes placering i forhold til hinanden, og ranglister beregnes. Man kan med andre ord sidde på land og heppe på sine sø-helte døgnet rundt.

Kan følge konkurrenter

Sejlerne vil også kontinuerligt kunne følge sine konkurrenter, hvilket kan være med til at øge spændingen omkring de taktiske beslutninger.

Sidst men ikke mindst, vil trackingen blive gemt, således at man kan analyserer sit ”track” efter sejladsen – en rigtig god feature, som betyder, at man kan se, hvor man klarede sig godt og mindre godt i forhold til sine konkurrenter.

I Helsingør Sejlklub byder man det nyindgåede samarbejde med TDC velkommen:

“Distancesejladsen Sjælland Rundt er stolte over at kunne indgå et samarbejde med TDC. Vi er specielt glade for, at samarbejdet indebærer et løft i forhold til at kunne levere optimal tracking-service til deltagerne. De kan med TracTrac-løsningen følge med i egen placering og hvor konkurrenterne befinder sig - og så kan familie og venner følge med hjemmefra,” siger en glad formand for Helsingør Sejlklub, Kim Dragstrup.

Om Sjælland rundt
Sjælland Rundt har været sejlet 68 gange. I 2015 starter sejladsen torsdag den 25. juni, og klubben forventer, at alle er i mål i Helsingør lørdag aften, hvor sejladsen slutter af med en hyggelig After Sail Party.

Sejladsen kan følges af venner og familie via TracTrac "Powered by TDC", og selv sejlerne kan følge konkurrenter via tracking app´en på deres mobiltelefon".

Om TDC
”TDC Group er med en omsætning på over 24 milliarder kroner Danmarks største teleselskab. Alene i Danmark har virksomheden cirka tre millioner mobilkunder, en million fastnetkunder og 1,4 million bredbånds-kunder.

Samtidig er selskabet Danmarks største udbyder inden for tv-indhold, der tilbydes til 1,4 million husstande.”

content-loader
content-loader
content-loader