Gå til hoved-indhold
Sonaren er også velegnet til ankring ved klipper. Foto: B&GUdstyr
Sonaren er også velegnet til ankring ved klipper. Foto: B&G

Nyt ekkolod fra B&G: Forhindrer grundstødning

Engelske B&G er netop kommet med et nyt ekkolod, der kan kigge fremad, og afsløre klipper og andre forhindringer forude.

Af katrine bertelsen |

B&G lancerer ForwardScan, en fremadrettet sonarenhed perfekt til at finde en ankerplads eller synliggøre klipper og andre forhindringer under vandets overflade. ForwardScan hjælper sejleren med at undgå potentielt farlige områder i ukendte farvande.

Integrerbart

Systemet kan problemløst integreres med andre anti-kollisionsteknologier, såsom bredbåndsradar, og med en effektiv rækkevidde på otte gange den faktiske vanddybde, real time-opdateringer og en indbygget konfigurerbar lav dybde alarm, kan man undgå dyre navigationsfejl.

ForwardScan kan kombineres med SonarHub og B&G Zeus2 og Zeus2 Glass Bridge, for at vise en 2D repræsentation af vand- og bundstruktur forude, hvilket fjerner behovet for en separat skærm og vil dermed spare på kostbar plads.

Farvekode viser dybden

Det er nemt at anvende ForwardScan systemet. Det giver et klart 2D dybdebillede under vandoverfladen og giver samtidig en dybdefortolkning, det såkaldte “Heading Line View”, der bruger en farvekodet udvidelse til at indikere lavt vand (vist med en rød linje), medium vanddybde (gul linje) og dybt vand (grøn linje). ForwardScan ekkolod transducer kan monteres på sejlbåde af enhver størrelse.

Sejlere kan også lære af historikken fra sonar logfilerne, da ForwardScan viser dybdehistorikken i forhold til bådens aktuelle position. ForwardScan sonar opererer på 180 kHz for at reducere interferens fra det traditionelle 200 kHz ekkolod, så sejlere får det klareste billede af hvad der venter forude.

Til iPad og tablet

ForwardScan billeder kan også vises på en smartphone og desuden både vises og betjenes fra en tablet, vel at mærke når de anvendes på fartøjer udstyret med B&G GoFree™ WiFi-1-system.

Pris på transducer er 6.500 kr og et komplet system kan fås fra 17.666 Kr. Bemærk venligst, at SonarHub systemet er nødvendigt for at kunne bruge ForwardScan til B&G Zeus. ForwardScan sonar er i handelen fra oktober 2014.

Se og læs mere på www.bandg.com

content-loader
content-loader
content-loader