Krise i Caribien - fylder 50

Når du fylder 50 år, så stik af. Langt væk fra alle dem, der vil minde dig om at du er blevet gammel.

Og det er netop hvad deres udsendte har gjort. Jeg er i Caribien for at teste farvandet, havnene, maden og stemningen. For 28. februar er jeg et halvt hundrede år. Krise.

Vi sejlede sidste lørdag i en First 40.7, en velsejlende båd, der gjorde at vi ku sejle første hug på 14 timer.

En distance på 100 sømil fra St. Lucias Rodney Bay og ned til Union Island. Det var da lidt nervøst da vi gik fri for St. Lucias sydspids så bølgerne fra Atlanterhavet kunne blive store, men det var de ikke og vinden var ikke over 9 m/sek.

Og om aftenen er der stadig 25 graders varme. Det var en fed natsejlads med masser af stjerner på himmelen. Og når du skal sove så er det uden tøj på et lagen.

I Union Island indeklarerede vi ind hos Custom and Immigration. Mine venner Jens, Per og Jens Peter tog en golfvogn over et bjerg og kom derned og betalte 265 EC, East Caribien Dollars, cirka 540 kroner.

Herefter kunne vi sejle lovligt i St. Vincent and the Grenadines province og nyde de mange øer med klart blåt vand. Og sejl for gudskyld ikke ind til St. Vincent, sagde vores venner Henrik Hansen og minbaad.dks blogger Signe Storr, som vi mødte herude.

- Problemet er, forklarede Henrik, at de kan stige om bord på jeres både, så lås jer inde i båden om natten, sagde den 52-årige langturs-sejler, der gjorde os nervøse og vi sejlede da også lige forbi den fattige St. Vincent ø, hvor der sku bo omkring 100.000 mennesker.

Tre flotte steder

Så vi sejlede ned til de mere fredelige øer Unions Island, Whistle Bay og Tobago Cays, hvor turisterne og langturssejlerne er.

Alle herlige perler, hvor lå vi for anker eller ved en ankerbøje, som man betaler cirka 100 kr. for i døgnet for.

I Tobago Cays blev man, som andre steder hernede, få hundrede sømil fra Venezuela, mødt at såkaldte boatboys, som anviser bøjerne.

I Tobago Cays gjorde vores boatboy det fordi han samtidig solgte en hummermiddag på stranden til 280 kr. per mand.

Vi fik det ned på 250 kr. per mand. Det var noget dyrt, men også hyggeligt og maden var god.

Da vi sejlede ind i Tobago Cays stod vi med åben mund og betragtede det klare turkisblå vand, hvor der lå en masse både for anker i et smalt stræde.

Der var virkelig lavt ude til siden. Det var ikke nu vi sku ødelægge René Ipsens båd. Det gik fint og vi fandt en bøje, hvor vi lå lidt uroligt for natten, bag et rev.

Skidpadder under båden

Fra båden ku vi se flere skildpadder svømme rundt. Jeg fik også set rokker, da jeg svømmede ud med revet og så alverdens forskellige fisk i mange farver.

Dagen efter sejlede vi nordpå tilbage mod St. Lucia, efter tre timer kom vi til en ny ø, Bequia, desværre mistede vi badestigen, der monteres hver gang man skal bade. Vi glemte at tage den af da vi sejlede og mistede den. Nu skal vi skaffe en ny, selvfølgelig.

Nu sidder på Whaleboner Café.  'Vores' båd ligger 35 meter ude i vandet og den har det godt, selvom vi ikke har låst den.

Byen har masser af barer og vi har været oppe i sejlklubben og jeg har talt med klubbens formand, Andy, der fortalte om de 300 unge, der er i klubben. De betaler ikke for at være medlemmer.

- Fornylig havde de ikke 5 EC hver (10 kr.) til at lave barbecue for, folk er virkelig fattige her. Man lever primært af fiskeri og turisme, sagde Andy.

I morgen, når jeg (desværre) fylder 50 sejler vi til Marigot Bay, lige syd for vores hjemhavn Rodney Bay, hvor vi slutter lørdag.

Det kan virkelig anbefales. Der er masser af både, der udlejes herude.

Troels

Tobago Cays, hvor naturen slår benene væk under en.

Her er båden fra Hamborg, som Jesper Bank sejlede på over Atlanten i ARC-sejlads. Bank skal sejle i Caribien senere på samme båd, sagde skipperen til os.

Hjælpen er klar når man sejler ind i Tobago Cays, men aftal priser for ellers bliver du snydt - fandt vi ud af, da vi købte frugt.

De dyre drenge leger også i Caribien.

Se flere fotos her