Gå til hoved-indhold
Albert Spork, KDY, Emil Kjær, Skovshoved Sejlklub og Nikolaj Rørholm Borch fra Roskilde Sejlklub vandt i A optimistfeltet. Foto: Horsens SejlklubKapsejlads
Albert Spork, KDY, Emil Kjær, Skovshoved Sejlklub og Nikolaj Rørholm Borch fra Roskilde Sejlklub vandt i A optimistfeltet. Foto: Horsens Sejlklub

Sjællandske A optimister dominerede til TORM Junior Grand prix

De jyske A optimist-sejlere fik baghjul af de sjællandske sejlere, til TORM Junior Grand Prix i Horsens i weekenden.

Af katrine bertelsen |

Det blev tre drenge fra sjællandske klubber, der tog top tre hos A Optimisterne i weekendens lette vejr under Pantaenius -Torm Junior Grandprix i Horsens Sejlklub. Det skriver Horsens Sejlklub i en pressemeddelelse.

Albert Spork, KDY kæmpede sig til 1. pladsen, Emil Kjær, Skovshoved Sejlklub blev nr. 2 og Nikolaj Rørholm Borch fra Roskilde Sejlklub fik sejlet sig til en 3. plads. 

I netop A rækken var der langt ned til de lokale sejlere blandt 78 deltagere. Nicolai Mølskov Bech blev bedste Horsens-sejler med en 38. plads. Træneren for A-sejlerne, Olivie Nissen, var heller ikke helt tilfreds, efter hun kom i land søndag eftermiddag.

- Det var meget svære vindforhold begge dage med mange vindspring, og der er mange nye A-sejlere i år. Men de har fået nogle gode starter og har lært en masse, så på den måde gik det fint, fortalte Olivie Nissen.

For B og C-sejlerne så det noget bedre ud, og deres trænere Jacob Nikolaisen og Mikkel Houmøller var godt tilfredse med indsatsen. Det lover godt for fremtiden med en god bruttotrup. I B Optimist var Nana Schroll Nørgaard bedst placerede Horsens-sejler med en 4. plads ud af 34 joller, mens i Optimist C kom lokale Dagmar Wittrup ind på en flot 3. plads ud af 29 deltagere.

Den manglende vind drillede stævnet lidt, men der blev alligevel gennemført minimum seks sejladser for alle jolletyper hen over de to dage.

- Det er gået godt både på vandet og på land. Der har været mange, som brugte Torm aktivitetstrailernes forskellige indhold og fik padlet havnen rundt. Vores bycykler har også kørt en del, så familierne har brugt Horsens og de muligheder, der var. Så jeg er meget tilfreds med stævnets afvikling, sagde en glad stævneleder, Anne Skjerning, søndag aften oven på nogle hektiske dage.

167 jollesejlere deltog sammen med deres famlier, så der var godt med liv på havnen.

Se alle resultater for Optimist, Zoom8 og Feva her.

A optimister på Horsens Fjord. Foto: Horsens Sejlklub

content-loader
content-loader
content-loader