Gå til hoved-indhold
Hans Natorp var med under hele VM i Santander i september. Vi ved ikke hvor meget han tog sig betalt for den ulejlighed. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Hans Natorp var med under hele VM for OL-klasserne i Santander i september. Vi ved ikke hvor meget han tog sig betalt for den ulejlighed. Foto: Troels Lykke

Natorps frikøb på 150.000 kroner overskrider budget

Formand for Dansk Sejlunion, Hans Natorp, er dyrere for medlemmerne end beregnet, viser et referat fra Dansk Sejlunions bestyrelse, der godkender overskridelse uden kritiske bemærkninger.

Af Troels Lykke |

Dansk Sejlunion har færre og færre medlemmer, men som noget nyt har man nu en lønnet formand, Hans Natorp, der er temmelig aktiv, ikke mindst med hensyn til Sejlsportsligaen og han møder ikke op gratis, når han holder taler eller hjælper til.

Den tid er forbi, hvor den tidligere DS-formand, Carl Gerstrøm fra Horsens, mødte op uden at få penge for det.

Hans Natorp har endvidere, af Dansk Sejlunion, tidligere fået et tilskud på ti procent (25.000 kr.) til en uddannelse på en fransk skole til kvart mio. kroner, efter han startede som formand i Dansk Sejlunion.

Nu viser nye tal fra Dansk Sejlunions bestyrelsesmøde i et referat, at Hans Natorp frem til oktober har brugt 26.000 kroner mere i løn, i forhold til de budgetterede tal i år på 150.000 kroner. Således har formanden kostet 176.000 kroner i år, indtil videre.

Dertil må det formodes, at der skal lægge kilometerpenge til de mange liga-stævner han har deltaget i, plus nye rejsepenge, hotelophold og mad, da Hans Natorp var en uge til ISAFs årsmøde på Mallorca. En tur, der næppe kan gøres til under 20.000 kroner. Det er ikke noget minbaad.dk vil kritisere Hans Natorp for, men blot konstatere, at det koster penge at have en aktiv formand.

Læs selv uddrag fra referatet fra Dansk Sejlunion:

4.7. Frikøb formand

Erik Schulz redegjorde for grundlag for frikøb af formanden. Formanden har de seneste måneder haft et større aktivitetsniveau end skønnet i juni 2014. Det er særligt opgaver i forbindelse med sejlsportsliga og møder med Dansk Sejlunions samarbejdspartner, som har krævet en ekstra indsats.

Erik Schulz orienterede om, at årets budget for frikøb af formanden er 150.000 kr. En beslutning om frikøb af formanden, som svarer til det større aktivitetsniveau, vil føre til en overskridelse af det samlede budget for frikøb af formanden med 26.000 kr.

Beslutning

Bestyrelsen besluttede at godkende frikøb af formandens for uge 25-41 (66.000 kr.). Bestyrelsen besluttede at forhåndsgodkende frikøb af formanden for uge 42-48 (20.000 kr.).

Deltagere på bestyrelsesmøde: Hans Natorp, Line Markert, Henrik Voldsgaard, Jesper Andersen, Christina Nielsen, Mads Christensen, Erik Schulz og Ole Ingemann Nielsen. Mads Christensen deltog fra punkt nr. 4.7

Frivillig bådfører på en RIB under America's Cup i New Zealand?

Kom tæt på begivenheden, når de foilende enkeltskrogsbåde, svæver over vandet i 2021 i Auckland. Nu søger Royal New Zealand Yacht Squadron bådfører.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Kapløb søndag: Kl. 17.00 frigives 450 startnumre til Silverrudder

Går alt som ventet, bliver der kamp om pladserne, når tilmeldingen til 2019-udgaven af verdens største solosejlads åbner søndag kl. 17.00. Forhåbentlig er markedet ikke mættet for solosejladser, fortæller stævneleder Ole Ingemann i interview med minbaad.dk.

Links til andre sites