Gå til hoved-indhold
Jens Quorning med en Dragonfly Swing Wing 25 i baggrunden. Foto: Troels LykkeTur
Jens Quorning med en Dragonfly Swing Wing 25 i baggrunden. Foto: Troels Lykke

Ny Dragonfly Swing Wing 25 er til at betale

Selvom Quorning Boats har solgt 120 Dragonfly 28, så kommer der til december en over halvt så billig Swing Wing 25 til 650.000 kr. Fire er allerede bestilt.

Af Troels Lykke |

Jens Quorning fra Quorning Boats har masser af succes. De seneste måneder har de ansat otte nye bådebyggere. I dag har firmaet 32 ansatte i Skærbæk.

På Boot i Düsseldorf mødte vi en storsmilende Jens Quorning, der står i spidsen for firmaet.

- Vi kan mærke at der er stigende interesse for bådene. Mange vil gerne have en sjov båd i dag og som de kan traile. Derfor kommer vi nu med en mere simpel trimaran med Swing Wing 25, som også er langt billigere end vores andre både, der koster meget. Vi vil sælge den for 650.000 kroner, men der bliver stadig 3-4 køjer og et toiletrum, hvor man kan lukke døren, siger chefen om den nye weekendbåd.

Til manden hvis konen ikke gider sejle

Ideen er god for med prisen kan man fange de yngre sejlere, med en Swing Wing 25, der får negativ stævn og masser af bæring i sideskrogene, så man kan sejle 'på et ben'.

-  Manden kan købe båden, hvis konen ikke vil med ud og sejle og så er 650.000 kr. lettere at forsvare end en båd til to mio. kr., siger Jens Quorning, der lige nu har 36 både i ordrer.

Sådan kommer den nye trimaran til at se ud.

content-loader
content-loader
content-loader