Zoom 8 sejlere blev skarpere på slør
Den norske Zoom 8-sejler Vilde Fosso Smievoll, fyrede op under sejlernes teknik, da der var træningslejr i Kaløvig, fortæller Bo Jarvig.
30 sejlere var mødt op til træningslejren fra Jylland, Fyn og Sjælland for, at tage del i lejren frem mod Nordisk mesterskab (NM) og VM.
Placeringsmæssigt var Kaløvig valgt, da der sidst i sommerferien afholdes VM netop i Kaløvig.
Til weekendens træner var der ikke mindre en 5 trænere tilstede for at give de 30 sejlere noget med hjem.
Det overordnede fokus var på strategi/ taktik dog måtte fokus området ændres lidt, da lørdag bød på god vind hvor det mere handlede om teknik.
Men det ændrede fokus punkt til slør/ læns fik sejlerne en ide om at de dyrker en sport, da det kræver body pump på slør for at båden sejler hurtigst.
Nye input fra Norge
I weekenden havde vi Vilde Fosso Smievoll med som træner. En pige som tidligere har trænet meget i Danmark og kender den måde som Zoom 8 gruppen arbejder på i dag.
Vilde har netop afsluttet sin gymnasietid på Norges Topidræts Gymnasium og sejler Laser Radial til daglig. Bo Jarvig udtaler sig om Vildes input i weekenden:
- I Zoom 8 klassen prøver vi hele tiden på at gøre tingene anderledes, vi prøver at udvikle den måde vi sejler båden og ligeledes hvordan vi træner. Vi kender Vilde godt fra hendes tid i Zoom 8 jollen og vi mener hun kan være med til at hjælpe Zoom 8 klassen i Danmark til, at løfte vores sejlere endnu mere op i niveau, siger Jarvig.
- Det var tydeligt at når Vilde havde haft fat i en sejler, at sejleren havde forstået budskabet, som resulterede i markante forbedringer på især slør og læns. Min oplevelse af Vilde som træner i weekenden og det arrangement hun ligger i det, vil betyde at hun kan være med til at løfte klassen på sigt i Danmark, det er helt sikkert ikke sidste gang vi ser Vilde i Danmark, siger Jarvig.
Anderledes aftensmad
Aktiviteter var der masser af på Kaløvig havn i weekenden. Lørdag blev der afviklet klubmesterskab og om aften havde Kaløvig bestilt helstegt pattegris.
Aftensmaden var Zoom 8 sejlerne også med til og der var masser af spise til alle sejlerne.
Næste store stævne for Zoom 8 sejlerne er Nordisk i Horten efterfulgt af VM i Kaløvig hvor der forventes over 40 danske sejlere til stævnet.