Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Jan Frandsen

Finn Beton til TV 2 Østjylland: Som kvier på græs

Sådan siger Finn 'Beton' Jensen i et lokalt TV 2-indslag fra Kaløvig, hvor jollesejlere fra flere nationer var til Ice Cup.

Af Troels Lykke |

Der udbrød nærmest jubel, da sejlere fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland lørdag blev sluppet løs på vandet på Kalø Vig.

Det er første gang i år, at sejlerne kan forlade land og få vind i sejlene.

Omkring 150 sejlere i alderen 10 til 60 år deltog i den såkaldte Ice Cup. Deltagerne stævnede ud i en række forskellige bådtyper som optimistjoller og 49'ere på vandet.

- Nu begynder det at blive lyst, og vi kan begynde at sejle igen. Vi har haft en pause i januar og februar, så det er lidt ligesom at sende kvier på græs om foråret. Alle er helt vilde, siger cheftræner Finn "Beton" Jensen fra Kraftcenter Aarhus til TV 2 ØSTJYLLAND.

Smuk regnbue. Foto: Jan Frandsen

content-loader
content-loader
content-loader