Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vi er bevidste om, at vi sammen med SYC skal have et sjovt stævne, hvor så mange ”gamle drenge” er samlet, fortæller Fjord.

DM i Ylva: Brud på våbenhvilen i Dybbøl i 1864

Med 27 VM–titler i én båd udfordrer Team One Sails med Renè Villefrance, Mads Christensen, Henrik Andersen og Flemming Fjord. Bl.a. Palm fra North Sails og Johnny 'Go-go'.

Af Troels Lykke |

Flemming Fjord fra Team One Sails i Tåsinge, skriver udfordrende:

Med den forsvarende DM-styrmand, Johnny ”Go-Go” Jensen og crew fra DM-titlerne i 2014 i Ylva, X-79 og J-80, er der lagt op til endnu et stort slag i farvandet ud for Dybbøl i midten af august.

SYC i Sønderborg byder velkommen til DM for Ylvaér den 14. og 15. august, og der er allerede lagt i kakkelovnen fra sejlernes side.

Den forsvarende Danmarksmester, Johnny Jensen har fundet en ny båd, og sammen med bådejer, Uffe fra Juelsminde, skal de forsvare titlen mod et ”hav af forhenværende verdensmestre og danmarksmestre”..!

Med Niels Chr. Schjødt, - VM–titler i X-99 tilbage i 1999 og 2000 og efterfølgende en masse erfaring fra X-41, X-37 og X-35 i Hennings Ylva, ”Alspigen”.

Vådt krudt fra 1864 vil tænde af

Theis Palm, North Sails styrmand i den hurtige Roskildebåd, ”Sasha”, ejet af Stig Pallisbeck (hurtigste Ylva i 2014), kommer selv resterne af det våde krudt fra 1864 til at tænde af.

Derudover er den mangeårige DM–indehaver, Leif Persson fra Kerteminde en skarp out-sider, sammen med træningsflittige, Per Brøndum fra Svendborg.

”Lokale” både fra Flensburg kan sagtens slutte sig til ”outsider-feltet”, da der helt sikkert vil blive tale om fordel i lokalkendskab til den ”manglende strøm” og specielle vindforhold på kryds op under ”møllevingerne”.

Team One Sails udfordrer dem alle

Med flere end 27 VM–titler samlet i én båd komprimerer Renè Villefrance, Mads Christensen, Henrik Andersen og undertegnede, kræfterne og udfordre dem alle. 

Vi er bevidste om, at vi sammen med SYC skal have et sjovt stævne, hvor så mange ”gamle drenge” er samlet. Og den kommende Danmarksmester kommer ikke sovende til den titel.

Der bliver fair kamp til det sidste, og vi vil gøre alt for, at Dybbøl Mølle vil ”snurre” lidt hurtigere under stævnet. 

Selv som alt i sejlsport kan udvikle sig i utilsigtede retninger, så har vi det godt med at være en del af det brede favoritfelt.

Og for at blive i " terrænet ” omkring Dybbøl Mølle, så er det ikke løs krudt TEAM ONE SAILS har i kanonen!

Hilsen Ylva-klubben

Flemming Fjord, Ylva, DEN 37 ”Elvira Madigan”

content-loader
content-loader
content-loader