Gå til hoved-indhold
Finn 'Beton' Jensen havde 130 rejsedage sidste år, hvor han bl.a. trænede Nacra 17-sejleren Allan Nørregaard og Line Just. I år skal kraftcenter-chefen træne mest træne OL-sejlere og talenter hjemme i Aarhus. Foto: Hans NatorpKapsejlads
Finn 'Beton' Jensen havde 130 rejsedage sidste år, hvor han bl.a. trænede Nacra 17-sejleren Allan Nørregaard og Line Just. I år skal kraftcenter-chefen træne mest træne OL-sejlere og talenter hjemme i Aarhus. Foto: Hans Natorp

Finn "Beton" vinder Team Danmarks Talentpris 2014

Finn ”Beton” Jensens utrættelige indsats gennem flere årtier for de bedste danske sejlere blev belønnet ved DR’s ”Sport 2014”.

Af Troels Lykke |

I sejlsportskredse er ingen i tvivl om Finn ”Beton” Jensens imponerende indsats og alenlange liste af topresultater.

Lørdag aften fik resten af Danmark så lejlighed til at møde den sympatiske trænerlegende, da han under stor hyldest blev kaldt på scenen ved DR’s ”Sport 2014”-show i Boxen i Herning som modtager af Team Danmarks Talentpris 2014.

”Uha, den havde jeg ikke lige set komme. Jeg havde ikke en gang set nomineringen komme,” indledte Finn ”Beton” sin takketale – som i øvrigt blev en af de lidt længere af slagsen..., skriver sejlsport.dk.

”Jeg vil gerne takke min kone Jytte og mine to dejlige tøser, Mille og Frederikke, der har tilladt mig at lave det, jeg synes, er det allerfedeste i hele verden. Det er gået ud over en frygtelig masse familieferier,” sagde han blandt andet og fortsatte:

”Jeg vil også gerne sige tak til alle de dejlige sejlere, jeg har fået lov at lege med i de sidste 30 år. Vi har nogle af eksemplarerne siddende her i aften, Jena og Katja, Ida og Marie, Jonas Høgh og Jesper Bank. Også dem, der er gået over i ’avlen’, Peter Hansen, Thomas Jacobsen og Hans Natorp, Dansk Sejlunions nuværende formand, som nok var den første, jeg trænede professionelt.”

”Og så er der én person, som alt for sjældent bliver nævnt nu om dage – men som vi slet ikke kunne være foruden i dansk sejlsport, nemlig Paul Elvstrøm,” sagde Finn ”Beton” med spontane klapsalver fra salen til følge.

”Paul Elvstrøm viste os vejen, uden ham havde vi aldrig lært at gå på vandet i dansk sejlsport,” sagde en glad og fortjent modtager af Team Danmarks Talentpris 2014. 

Ingen pris til Cold Hawaii
I kategorien Danskernes Idrætspris 2014 var Cold Hawaii nomineret på baggrund af det fantastiske surfermiljø, som det er lykkedes at skabe i Klitmøller. Desværre var det et gymnastikmiljø i Svendborg, der løb med prisen.  

content-loader
content-loader
content-loader