Gå til hoved-indhold
Middelfart-holdet er her tæt på målstregen i Lillebælt i Danmark rundt inshore. Foto: Morten LinnebjergKapsejlads
Middelfart-holdet er her tæt på målstregen i Lillebælt i Danmark rundt inshore. Foto: Morten Linnebjerg

Danmark rundt-sejler: Tag udfordringen op

Henrik Poulsen tog i sidste uge med to gaster 650 sømil Danmark Rundt på seks døgn og ti timer i Centerline 40. Ikke en rekordtid, men turen rykkede holdet, der nu vil sejle den offshore.

Af Troels Lykke |

KDY står for sejladsen Danmark Rundt og her kan man se at 50 både hidtil har gennemført turen inshore på 650 sømil, heraf har fire flerskogsbåde taget turen.

To af mandskaberne, der har taget turen er kvindebesætninger, mens syv er blandede, resten er mandlige besætninger. Man skal være minimum tre personer om bord.

Offshore har to både fuldført, en enkeltskroget og en flerskroget.

Med den 51-årige elektriker Henrik Poulsen fra Middelfart har 51 både nu gennemført inshore-turen Danmark Rundt, da holdet kom i mål forleden ved Lillebæltsbroen.

- Vi går efter at fuldføre offshore næste sommer, vi har rykket vores grænser efter turen her og har fået mere blod på tanden. Det er en god fornemmelse at have gennemført, og for os er det uforståeligt at ikke flere danske sejlere tager udfordringen op. Vi håber andre vil gøre forsøget snart. Min kæreste og jeg fik smag for de lange ture, da vi sejlede til Gran Canaria i vinteren 2013-2014, forklarer Henrik Poulsen til minbaad.dk.

Rigtige årstid

Holdet blev ramt af vindstille, især da han med gasterne Morten Linnebjerg og Charlotte Kämpfner, skulle sejle hjem fra Bornholm. Her kom spileren op og ned fem gange, da vinden var i alle retninger.

- Men jeg mener stadig at årstiden er det rigtige tidspunkt at sejle turen på. Vi havde lune nætter. Jeg vil nødig tage turen i april eller oktober, forklarer sejleren.

KDY bør lave to kategorier

Han ser gerne at KDY laver to kategorier for rekordforsøget. En for flerskrog og en for enkeltskroget både.

- Det har man også i Sølvroret (Fyn rundt fra Svendborg, red.). Det ville øge interessen for sejladsen, siger Henrik Poulsen.

Og hvilken kølbåd skal da også nogensinde slå trimaranen Carbon3's rekord på 57 timer og 50 minutter.

Hvis nogen vil tage udfordringen skal man overveje at bruge sin selvstyre mere i starten, mener sejleren.

- Da vi var ud over døgn nummer to blev vi trætte, vi brugte selvstyren for lidt i starten, vi skulle have sovet noget mere i starten, men vi styrede og var ivrige i starten. På turen sov vi typisk to timer på turen. På den sidste halvdel af turen brugte vi selvstyren trekvart af tiden, fortæller Henrik Poulsen.

Holdet havde to pitstop. Et på Læsø på grund af en reparation og en på Bornholm, hvor der blev tanket vand bl.a. Det er fuldt lovligt at tage pitstop undervejs, man må bare ikke bruge motor i sejladsen.

Se resultater af tidligere Danmark Rundt sejladser på KDYs hjemmeside.

Pitstop i Nexø på Bornholm. Foto: Morten Linnebjerg

Kan du sejle 650 sømil på under seks dage i en enkeltskroget båd?

content-loader
content-loader
content-loader