Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Advokat og sejler Peter Lerbrandt og co. ses her til højre i billedet.

Hellerup-hold på foreløbig 2. plads ved VM i Swan 60

Det går godt med Peter Lerbrandts Swan 60-hold og hans 13 gaster. Morten Lorenzen er om bord og fortæller fra båden Vertical Smile.

Af Troels Lykke |

Den hvide danske Swan 60 med Peter Lerbrandt som skipper og Mads Christensen som taktiker, ligger godt fremme udfor Marina di Scarlino i Italien, hvor der sejles i sol og sommer.

Morten Lorenzen, gast på den danske Swan 60, fortæller at holdet havde en super første dag til VM i Swan 60 med en serie på 3, 2.

Og efter førstedagen lå holdet på en 2. plads, mens en blå russisk båd førte med med tre prikker (førstepladser).

Og det danske hold er stadig helt fremme i feltet, der også tæller fem russiske hold.

- Onsdagens lange coastalrace blev lidt mere spændende end nødvendigt. En lige start med russerne og god boatspeed bragte os til Elba som nr. 2. Turen hjemover holdt vi afstanden til Pettite Flamme liiiige indtil 100 meter før målstregen, hvor de kom farende op fra læ'en og slog os med ti meter.. damn. Men det positive er de andre resultater flaskede sig så vi fastholder vores 2. plads og udbygger med eet point, fortæller Morten Lorenzen på facebook.

Læs mere om stævnet

På billedet er russeren på vej rundt topmærket med os liiiiige bagefter, fortæller Lorenzen.

Fotos: StudioBorlenghi

Se resultat

content-loader
content-loader
content-loader