Gå til hoved-indhold
ScanKap 99-sejlere kommer Anders Bertelsen til undsætning efter masten lagde sig ned og bøjede undervejs. Fotos: Troels LykkeKapsejlads
ScanKap 99-sejlere kommer Anders Bertelsen til undsætning efter masten lagde sig ned og bøjede undervejs. Fotos: Troels Lykke

Topsejler i H-båd taber mast i Aarhus - gast sprang i havet

Anders Bertelsens mast faldt forover under spilersejlads i frisk østlig vind, sandsynligvis efter at hækstaget røg. Gast sprang i vandet for ikke at blive ramt af masten.

Af Troels Lykke |

Husk kaskoforsikring når du sejler kapsejlads. Sådan kunne et reklameslogan lyde fra et forsikringsselskab.

Ikke desto mindre er det hvad vi håber at Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub har på sin H-båd.

For i aftes, hvor minbaad.dks redaktør hjalp til på dommerbåden, var vi vidne til en dramatisk situation i H-bådsfeltet, hvor Anders Bertelsen lå i hård fight om at vinde sit løb, men vandt gjorde sejleren ikke.

For under spilersejlads faldt masten pludselig forover i ni m/sek. fra øst i store bølger i Aarhus Bugten under tirsdagssejlads, hvor bl.a. ti H-både kæmper hver uge.

- Måske er hækstaget røget vi ved det ikke, men masten faldt forover, fortalte en fåmælt Anders Bertelsen, vi mødte i havnen. 

Fordæksgast sprang i havet

En mindre times tid så vi ham drive rundt, indtil en ScanKap 99-sejler trak mandskabet på fire ind i havnen.

Da masten faldt forover tog en fordæksgast ingen chancer. Han hoppede i vandet for ikke at blive ramt af masten. Og drivvåd kom han tilbage i båden, uskadt.

Om sejlene har taget skade var svært at vurdere, mente Bertelsen.

Efter holdet drev i en lille time blev ankeret smidt ud.

Den bliver svær at rette ud.

Sejlerne blev udfordret i går i Aarhus.

Anders Bertelsen drev rundt mens anden start gik i aftes i Aarhus.

content-loader
content-loader
content-loader