Gå til hoved-indhold
Lige nu hænger der bannere, der kan ses fra bl.a. fra Langebro og Islands Brygge og selvfølgelig kan ses fra både vand- og landsiden.Kort Nyt
Lige nu hænger udstillingsbannere, der kan ses fra bl.a. fra Langebro og Islands Brygge og selvfølgelig kan ses fra både vand- og landsiden.

90 procent standpladser solgt til bådmessen på Ishøj Havn

Danboat og Tempo Huset er næsten i mål med planlægningen og udlejningen af standpladser til bådudstillingen på Ishøj Havn fra 28. til den 30. august. Kæmpe bannere placeres nu i Københavnsområdet.

Af Troels Lykke |

Med 90 procent at standpladserne udlejet allerede på nuværende tidspunkt, regner udstillingslederne Henrik Jørgensen og Kim Hansen fra Tempo Huset i Ishøj med med at succesen er i hus ved den flydende bådudstilling i slutningen af august.

Derfor har de nu sikret sig gode pladser til kæmpebannere på flere centrale placeringer i København, så alle interesserede bådfolk kan få sat et stort kryds i kalenderen.

Lige nu hænger der bannere, der kan ses fra bl.a. fra Langebro og Islands Brygge og selvfølgelig kan ses fra både vand- og landsiden. 
 
De rigtige sted og det rigtige tidspunkt

- Med kun 5 pladser tilbage er der ingen tvivl om, at både placering og tidspunkt er valgt rigtigt. Samtidigt bekræfter næsten ”fuldt hus” af udstillerne, at der også er behov for en bådmesse af denne type i Danmark, siger Kim Hansen og Henrik Jørgensen. 
 
Alt godt til sejlerfolket

Der bliver nok at se på for gæsterne. Der kommer masser af stande med tilbehør og udstyr og dertil en lang række sejl- og motorbåde: Marineparken kommer med en Hallberg Rassy 43 sejlbåd, Scandinavian Yacht Center Dragør kommer med 4 Hanse sejlbåde.

Kronborg Marine fremviser en Viknes motorbåd, Skovgaard Mortensen kommer med 4 Arcona sejlbåde, Tempo Både udstiller Ørnvik og Bayliner motorbåde, DBC Marine kommer med Sargo 25 og Grand Banks Yachts, Shipcenter udstiller Nimbus motorbåde.

Yachtbrooker kommer med en Azimut Magellano 43, New Shipshape kommer med en Cranchi motorbåd, Nordship Yachts Nordship 360 DS og Tempo Bådsalg udstiller både Jeanneau sejlbåde og Chris Craft og Fairline motorbåde.

content-loader
content-loader
content-loader