Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

AFI Marine troede de skulle flytte på den anden side af vejen

Den vigtige marine butik, der også har rigger- og motorværksted for 800 bådejere på Aarhus Lystbådehavn er boligløse fra 1. januar 2016. Grundlægger Hans V. Jensen forklarer til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

- Vi har fået af vide, at vi skal være ude den 1. januar 2016, vi troede vi skulle flytte over på den anden side af vejen, det har vi tidligere aftalt med en rådmand på Aarhus Kommune. Hele den gamle havn er jo ved at blive aflivet. Jeg har været her siden jeg har været Opti-sejler, siger den 63-årige grundlægger og medejer af AFI Marine, Hans V. Jensen i dag til minbaad.dk.

Der er masser af kunder i butikken, da vi besøger havnen, der ligger få hundrede meter fra sejlernes både.

- Vi forsøger at få en anden placering omkring havnen. Vi er i dialog med kommunen. Vi har stor opbakning fra sejlerne, der spørger til os, siger Hans V. Jensen.

Flytter AFI Marine op i Aarhus indre by mister man udover de mange sejlere på havnen også de 30.000 gæstesejlere, der hvert år er i Aarhus Lystbådehavn.

- Det har vi ikke råd til at miste, forklarer Hans V. Jensen, der grundlagde AFI Marine i 1951.

Solen skinner i dag på AFI Marine, men mørke skyer truer virksomheden med 10 ansatte. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader