Gå til hoved-indhold
Det er Erik Venøbo (th) og Jan Møller der har taget initiativet til den nye singlehandforening. Fotos: Katrine Bertelsen og Troels LykkeKapsejlads
Det er Erik Venøbo (th) og Jan Møller der har taget initiativet til den nye singlehandforening. Fotos: Katrine Bertelsen og Troels Lykke

Singlehandforening på vej

Singlehandsejlerne er i fuld gang med at samle sig i en forening. De vil have et forum, hvor de kan udveksle erfaringer, og tilbyde kapsejladsarrangørerne sparring. Kom til mødet i Fredericia.

Af katrine bertelsen |

Efter tumulten ovenpå Sjælland Rundt, hvor der blev lagt en protest og det affødte en del kaos, opstod ideen om at lave en singlehandforening. Erik Venøbo, der var indblandet i protesten mente, at der var behov for en forening, som kan skabe basen for et dansk/skandinavisk singlehand miljø.

Her skal der diskuteres og udveksles erfaringer, og ikke mindst et forum, hvor sejlerne kan få indflydelse på singlehandkapsejladserne og deres form.

Hvis sejlerne skal nå at få lidt indflydelse på årets singlehandsejladser, og nå at få udvekslet nogle erfaringer om sikkerhed, praktiske sejladsemner og meget mere, skal singlehandforeningen helst være oppe at stå, før sæsonens kommer i gang.

Møde i Fredericia

Singlehandsejlerne Erik Venøbo og Jan Møller inviterer derfor til et indledende møde, mediemæssigt bakket op af BådNyt v. Morten Brandt og Katrine Bertelsen, der vil sikre foreningen et talerør. Morten Brandt og BådNyt står bag Silverrudder, årets største singlehandsejlads, rundt om Fyn.

Mødet bliver til Boat Show i Fredericia, lørdag. d. 7. marts kl. 13.30 ved Silverrudder-standen, Hal E, stand 4112, hvor der skal snakkes om, hvordan foreningen skal strikkes sammen, og hvad singlehandsejlerne vil med den.

Det er foreslået, at foreningen skal være ret uformel, hvor sejlerne i første omgang kan mødes på facebook-gruppen Singlehandsejler. Senere kan der komme en hjemmeside, når behovet melder sig. Men det kan du selv få indflydelse på, hvis du møder op i Fredericia.

Det ville være rart om du vil tilkendegive på mail til Katrine Bertelsen, om du kommer, bare så vi har en ide om hvor mange der kommer, så vi i givet fald kan booke et mødelokale i Fredericia. katrine@katrine.dk

Indtil videre har initiativtagerne lavet en Facebookgruppe der hedder Singlehandsejler og du finder den her.

  • Hvad: Stiftelse af en singlehandforening
  • Hvor: Boat Show i Fredericia, Silverrudder-standen, Hal E, stand 4112
  • Hvornår: Lørdag d. 7. marts, kl. 13.30

Sejlerhilsner Erik Venøbo og Jan Møller

content-loader
content-loader
content-loader