Drage-DM i Hellerup: Christensen fører foran Hendriksen
Men kun med et point, efter tre sejladser med springende vind fra syd-vest, fortæller Lars Hendriksen til minbaad.dk. 27 Drager fra syv nationer kæmper. Tre disket i start.
Dragerne sejler ofte i Hellerup. Og det er der en god forklaring på. De elsker nemlig den lille, hyggeligge havn.
Lars Hendriksen, der er medlem af både KDY og Hellerup Sejlklub, siger det klart:
- Det er super her i klubben, som sædvanlig på land og vand med dommer Kim Elmegaard. Krydsmærket lå tæt på havnen. Vi havde tre sejladser med vindspring op til 25 grader, men det var ikke kasino-sejlads, siger Lars Hendriksen, vi fanger mens han er ved at spise morgenmad i sejlklubben
Holdet havde en serie på 9, 2 og 3 og er på en andenplads, et point foran North Sails direktør Jens Christensen.
- Vi er et point efter ham, men vi har trænet hele vinteren på Lanzarote og vi har god fart og er ved at udvikle Frits sejl til VM i La Rochelle, der starter 5. juni, siger Lars Hendriksen, der sejler i sin gamle Drage Eva fra 1957.
Gasterne er Bo Selko og Frithof Kleen fra Tyskland. Stævnet skippere fra syv nationer, fortæller stævneleder Katrine Bertelsen.
Hun er også på dommerskibet og så tre Drager blev disket efter signalflag U blev sat.
- Det er en mildere regel en sort flag, men du må ikke være mellem topmærke og startlinjen et minut før start, siger Katrine Bertelsen.
I aften er der stor middag og Hellerup Sejlklubs Per Heegaards altmulig mand, fylder 60 år. Han er også sejlsportsfotograf, som mange ved. Tillykke herfra.