Gå til hoved-indhold
Stingray 214 LR er vældig sporty at sejle. Selv med en mindre 115 hk Mercury var optrækket rigeligt til minmotorbaad.dk. Topfarten var 33 knob. Fotos: Troels LykkeTest
Stingray 214 LR er vældig sporty at sejle. Selv med en mindre 115 hk Mercury var optrækket rigeligt til minmotorbaad.dk. Topfarten var 33 knob. Fotos: Troels Lykke

Test: Stingray 214 - dagsejler til sommersejlads

Det er koldt udenfor, men når det bliver sommer, så er denne amerikanske Stingray 214 LR vældigt godt indrettet og sjov at sejle. Men billig er båden ikke.

Af Troels Lykke |

Tit vil de mindre både alt for meget. Typisk er placeres en kahyt ind med alt for trange sovemuligheder på en kun 6-7 meter lang både. En det gør denne Stingray 214 LR ikke.

Det er hvad man kan kalde en ægte bowrider, men et forskib, hvor man kan sidde på velpolstrede sæder, også i siderne, som det ses på amerikanske både.

Fremme er også gode ryglæn og håndtag, som er vigtige, når man sejler 33 knob på toppen, som vi gjorde det med en 115 hk Mercury motor bagpå. Båden kan også sejles med en 200 hk motor, så sejler man næsten ti knob stærkere.

Fås også med toilet

Stingray 214 LR har også et bredt stykke, som man kan træde på, når man går om bord. Foran og ved siden af førersæddet er der et stuverum til fendere eller andet, men man kan også få modellen med et lille toilet om bord i den venstre konsol.

Noget især mange kvinder sætter pris på, så de slipper for at tisse i en spand. Førersæderne, der let justeres, er også vældige solide og velpolstrede og man sidder godt beskyttet bag vindskærmen, der kan åbnes på midten.

Tilbage i båden er der plads til en fryseboks ved sæderne. Et lille cockpitbord kan også sættes op, men der er ikke særligt meget plads til det.

Kortplotter ikke integreret

Instrumentbrættet ser smart ud med de små runde fart- og benzinmålere, men kortplotteren er ikke integreret og er sat eksternt på. Det trækker lidt ned, det ses desværre på flere amerikanske både, modsat de europæiske både.

Men det trækker op at båden er bygget i højglanspoleret gelcoat og at indretning, der giver god komfort til en dag, hvor der skal sejles med vandski eller bare en tur med vennerne eller familien.

Der er en del sæder om bord. Fiske kan man også fra den og fremme er et lille hyttefad til at holde fiskene friske. Men en egentlig lystfiskerbåd er det ikke. Dertil er der for lidt plads at stå og fiske på og de fine velpostrede dybe sæder vil man være bange for at svine til.

Under dørken er der et stort, praktisk stuverum til fendere, vandski eller et par fiskestænger i båden, som virker vældig stabil, når man står helt ude i siden på båden, der er 2,57 meter bred.

Virkelig sporty

Er man til adrenalinkick så er den 1,4 tons båd det rigtige valg. For selvom den ikke er speciel let, så flytter den sig i den grad. På under fem sekunder planer man lystigt med 115 kh bagpå. Producenten anbefaler at påhængsmotoren er på mellem 115 og 200 hk.

Med 23 knob virker båden i god balance og planer ubesværet og benzinforbruget er også fint acceptabelt, hvor den bruger 0,73 liter per sømil.

Båden sejlede fint i de mindre bølger, uden man følte at man blev banket i stykker i bølgerne, der blev skubbet godt ud til siden fra et skrog der er godt V-formet fremme.

Skarpe sving klarede båden også og stævnen var let at trimme op og ned. Styringen er let og fin og også her mærkes, at båden er i høj kvalitet.

Ikke billig

Stingray 214 LR er overordnet set et kvalitetsprodukt, med enkelte skønhedsfejl som kortplotteren, der sidder klodset og en tung kaleche, som også er set mere elegant med en kalechegarage.

Men tilbage står den nye båd godt, når det gælder sejlegenskaber, komfort, finish og indretning.

Med en salgspris på 332.000 kroner, koster da også nogle tusinde kroner mere end ellers set af både i samme størrelse, men man får også meget for pengene.

Samtidig er Stingray et anerkendt brand, der  er god at holde en høj brugtpris. I den time vi testede båden var der masser af sejlglæde, for os der stadig har drengerøven i os.

Stingray 214 LR
Længde    6,6 m
Bredde    2,57 m
Vægt    1400 kg
Motoralternativ 115 hk, 150 hk, 200 hk
Motor testbåd Mercury 115 hk
Fast benzintank  174 liter
Max antal personer   11
CE-kategori    C-kystnær
Pris   332.000 kr.
Producent  Stingrayboats USA
Forhandler www.stingrayboats.no

PLUS
Gode sejlegenskaber
Flot finish og høj komfort
God indretning

MINUS
Kortplotter er ikke integreret
Kalechen er tung og arbejde med
Lidt pristung

Bemærk hvor blødt man kan sidde på de velpolstrede sæder. Og håndtagene er godt placeret.

content-loader
content-loader
content-loader