Gå til hoved-indhold
Test
Troels Lykke skal nu teste de 25 både, som BådNyt hvert år skal bedømme i European Yacht of the Year.

BådNyt og minbaad.dk i tættere samarbejde

Troels Lykke, journalist på BådNyt og redaktør på minbaad.dk, bliver nu BådNyts mand i den prestigefulde European Yacht of The Year jury, hvor også tyske Yacht sidder.

Af Sara Sulkjær |

Bådbranchen er lille og der ses mange alliancer. En af dem er mellem BådNyt, landets ældste og mest læste magasin om både i Danmark, og det hurtigt voksende nyhedssite minbaad.dk, der kom til i 2008.

I flere år har de to bådmedier arbejdet sammen om forskellige opgaver. Og nu kommer der en mere på bordet, nemlig bådenes Oscar-uddeling, European Yacht of the Year, hvor Troels Lykke fra minbaad.dk fra januar går ind i juryen.

- I forvejen har Troels testet både for BådNyt i mange år og vi ser det derfor som en naturlig ting, at han overtager pladsen i juryen efter at Morten Brandt er stoppet på BådNyt. For os er det vigtigt at BådNyt holder fagligheden højt ved at deltage i de mange tests med helt nye bådtyper, noget vi ved at vores læsere sætter stor pris på, siger Turid Fennefoss Nielsen, administrerende direktør for JSL Media, som udgiver BådNyt.

Priser uddeles til januar på Boot

Allerede til januar, under Boot-udstillingen i Düsseldorf, Europas største, kommer Troels Lykke i aktion, når priserne bliver uddelt.

- Jeg ser frem til at indgå i juryen. Det er en spændende opgave, som kan kaste mange gode tests og nyheder til læserne på BådNyt og samtidig vil minbaad.dks læsere også kunne få et lidt større indblik i hvilke bådtyper, der nomineres og bedømmes, siger Troels Lykke.

Det bedømmes bådene på

European Boat of The Year bedømmer i fem kategorier:

Performance Cruisers, Family Cruisers, Luxury Cruisers, Special Yachts og nu også Bluewater cruisers.

Bådene bliver bedømt på sejlegenskaber, turkomfort, byggekvalitet, value for Money, design og 'look' og innovation.

11 magasiner er med i juryen og ud over BådNyt tælles blandt andet også tyske Yacht og britiske Yachting World

content-loader
content-loader
content-loader