Gå til hoved-indhold
Her går sejlerne i mål i Sejlsportsligaen på Langelinje, mens dommer Jon Møgelhøj tager imod. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Her går sejlerne i mål i Sejlsportsligaen på Langelinje, mens dommer Jon Møgelhøj tager imod. Foto: Troels Lykke

Skovshoved styrer mod samlet sejr i ligaen - ultra tæt på land

Tidligere dansk mester i matchrace, Lars Nordbjærg fra Skovshoved Sejlklub, har styr på liga-finalen, mere kritisk ser det ud for Sønderborg, Vallensbæk og Middelfart, der ligner nedrykkere.

Af Troels Lykke, København |

Stemningen ved Langelinje var helt i top, da minbaad.dk var til Sejlsportsligaens finale lørdag i solskin.

Kun 200 meter fra den Lille Havfrue, hvor et hav af turister stod, befinder der sejlere fra 18 sejlklubber, men også VIP-telt, speakertårn og tv-folk, der sørger for at Eurosport sender et sammendrag fra finalen.

Måldommer på land

Mållinjen er bogstavligt talt lige ud for kajen, hvor der var mange tilskuere, der så J/70ere, der skiftede føring på selve målstregen, god underholdning. Måldommer var Jon Møgelhøj fra Skovshoved Sejlklub, der står på land.

Store skibe sejler godt nok gennem banen, men alligevel gik det, da der blev sejlet på tværs af Københavns Havn.

Inden stævnet førte Skovshoved Sejlklub og liga-finale stævnet føres da også af  Lars Nordbjerg med Peter Lang, Jacob Groth og Sille Smedegaard, viser foreløbig stilling

Lige efter følger klubberne Roskilde, KDY og Hadsund. Se fotos og videoer fra stævnet på Sejlsportsligaens facebookside

Inden finalesejladserne i weekenden var det Skærbæk Bådelaug, Vallensbæk Sejlklub, Sønderborg Yacht-Club, Silkeborg Sejlklub og Middelfart Sejlklub, der ligger til nedrykning.

Og lige nu ser det ud til at Sønderborg, Vallensbæk og Middelfart skal tage sig gevaldigt sammen for ikke at ryge ud af første division og ned i anden division.

Program
Ligafinalen slutter i dag den 27. september. Der er planlagt sejladser fra 9.00-15.30 om søndagen med LIVE speak og musik fra kl. 10.00 begge dage.

Der kan følges med i resultater og tracking løbende på www.sejlsportsligaen.dk og der vil ugen efter finalen være en times sammenfatning af Sejlsportsligafinalen i Eurosport.

Sejlsportsligaen er god underholdning. Og der speakes kompetent af KDYerne Susanne Boidin og tvillingerne, speedsnakkerne Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl, der netop er blevet danske mestre i matchrace. Foto: Troels Lykke

Sejlerne fra Skærbæk kan måske undgå nedrykning i dag. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader