Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan kommer den nye X4 til at se ud.

X-Yachts søsætter ny X4 til sommer

2,6 mio. kroner koster ny X4. En 41 fods båd designet af Niels Jeppesen. X4 er anden i serien efter 60 fods luksusbåden X6, der flyder til maj.

Af Troels Lykke |

X-Yacht kommer nu med en ny X4, der skal udfylde hullet mellem værftes Xperformance og Xcruising-serie.

Niels Jeppesen, designer af båden, lover at X4 får gode sejlegenskaber, noget som man aldrig har gået på kompromis med i Haderslev, hvor X-Yachts ligger.

Skroget er skabt på X-Yachts støberi i Polen. Det bliver udført i vakuum infuserede sandwich laminat, der gør skroget let og stift.

Rodrig og John Mast

2,2 meter dyb L-køl i bly, hydraulisk hækstag, rodrig på en John Mast, spectra-tovværk og sejlplan vil sikre gode sejlegenskab i hård vind og bølger, lover man. En T-køl, der stikker 2,5 meter kan også fås mod ekstrabetaling.

11 skrog- og dækvinduer vil sikre godt med naturligt lys i kahytten. Seks store selvskødende spil vil man også finde om bord. Ikke noget med små spil, der er irriterende i hårdt vejr.

Interiøret vil minde om det luksuriøse, man også møder på X6eren, der koster op mod 20 mio. kroner.

X4 data

Skroglængde          12,5 m

Bredde                    3,95 m

Dybgang, standard     2,20 m

Dybgang racing          2,5 m

Kølvægt                    3,8 ton

Vægt                        8,8 ton

Sejlareal                   54 kvm

Genua   106 %        43 kvm

Spiler                   150 kvm

Gennaker             101 kvm

Pris standard        2,6 mio. kr.

Båden fås både med L og T-køl.

Salon stylet som i X6er.

Forkahyt, hvor der også er skrogvinduer i.

Masser af stil og stor badeplatform skal gøre X4 til en dansk salgssucces.

content-loader
content-loader
content-loader