Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Saugmann og Karbo fører VM i 505

130 505 joller fra 15 nationer deltager ved VM i Weymouth, hvor OL-anlægget fra 2012 ligger. Fire både er danske. Jørgen Bojsen-Møller røg på hospital.

Af Troels Lykke |

Fire danske 505 joller har fundet vej til 505 VM i Weymouth, England:

Fabiola og Michael Wonterghem

Nikolaj og Henrik Buhl

Jan Saugmann og Jacob Karbo

Jørgen og Jacob Bojsen-Møller

De to første sejladser er blevet afviklet i ret let luft, og flere af favoritterne har allerede næsten mistet chancen for en topplacering. Bl.a. den tidligere verdensmester Mike Martin, som har lagt ud med 30 – 43.

Dansk føring

Specielt for Jan Saugmann og Jacob Karbo var førstedagen succesfuld, idet de fører stævnet. Efter en 10.-plads i første sejlads udnyttede de til fulde at være ”hare”. De øgede konstant afstanden gennem sejladsen og vandt med en stor margin til nr. 2.

Andre danske placeringer:

9. Jørgen og Jacob Bojsen-Møller (8-18)

51. Nikolaj og Henrik Buhl (39-64)

64. Fabiola og Michael Wonterghem (56-74)

Resultat

Bojsen-Møller på hospital

Som opvarmning til VM sejledes engelsk mesterskab i frisk vind. Her viste Buhl/Buhl rigtig god fart i nogle sejladser med bl.a. en 2.-plads. 

Jørgen Bojsen-Møller måtte en tur på skadestuen efter sidste sejlads og få limet en flænge i hovedet. Det skete da båden under en vending ramte en stejl bølge og Jørgen slog hovedet ned i et stålbeslag.

Se sejladserne med live-tracking

content-loader
content-loader
content-loader