Gå til hoved-indhold
Jan Olesen og hans tre medejere har stadig underskud, selvom sejlerne betaler mange tusinde kroner årligt. Her ses holdet i starten i Palby Fyn Cup 2016. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jan Olesen og hans tre medejere har stadig underskud, selvom sejlerne betaler mange tusinde kroner årligt. Her ses holdet i starten i Palby Fyn Cup 2016. Foto: Troels Lykke

Gaster betaler alt for lidt til driften

- Ellers havde vi slet ikke Essex Girl og kunne sejle kapsejlads, siger Jan Olesen, der tager 2.000 kroner for at gasterne kan sejle med i fx Palby Fyn Cup. Idé hentet fra England - og den virker.

Af Troels Lykke |

Da Essex Girl fra Svanemøllen tog over Atlanterhavet i ARC-sejlads i 2013 var budgettet på 250.000 kroner, blandt andet til indkøb af en brintgenerator til 30.000 kroner.

Derfor betalte hver af de ti personer om bord, 25.000 kroner for at deltage. Og det mener drivkraften og medejer af den 47 fods båd, Jan Olesen, virker. 

Han har selv set hvordan det foregår i England og nu bruger han modellen. Gasterne og ejerne betaler typisk 2.000 kroner for en kapsejlads. Og konceptet virker.

100 gaster har betalt siden 2009

Over 100 personer har været betalende på båden siden 2009 og sidste år hævede ejerne prisen fra 1500 til 2000 kroner. Alligevel blev der udsolgt på to timer, da planen for holdets fire kapsejladser blev offentliggjort 1. januar klokken 18.  

- Jeg har sagt til mange skippere, at man skal vænne gasterne til at betale penge for at sejle med. Det som gasterne betaler rækker kun til halvdelen af de 250.000 kroner, som det hvert år koster at drive båden med havnepenge, nye sejl og reparationer, resten af indtægterne klarer vi gennem kundesejladser, siger Jan Olesen der også har haft andre fordele af de mange rotationer med nye gaster.

Betaler men får også gode opgaver

Fx mødte han sin nuværende kæreste, Susanne, på båden og det samme gjorde en af de øvrige ejere, Rasmus Hartung, der også har fået to børn med en af gasterne.

Båden har lige nu en bruttotrup på 25 personer og 75 procent af dem er gengangere, men man får nye opgaver gennem årene.

- Du kan ikke forlange at folk skal betale 2.000 kroner for at sejle med, hvis det er anden gang de bare skal sidde på kanten og 'bøffe'. Gasterne får forskellige opgaver, så der er udvikling i det, man kan vel sige at det er en slags sejlerskole. Jeg har hentet ideen fra England, hvor det er normalt at betale for en gasteplads, siger Jan Olesen, der typisk ikke selv styrer, i stedet fikser han ting om bord, hvis de går i stykker.

Afslappet stemning aften før Palby Fyn Cup med gin & tonic hos Essex Girl. Jan Olesen sidder med rød sejlerkasket. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader