Gå til hoved-indhold
Trolling
Det stolte finske vinderteam, sponseret af Lowrance

Finsk båd vinder Trolling Master 2016

Af Jan Kreuz |

Trolling Master Bornholm blev efter en nervepirrende dramatisk afslutning vundet med 40 gram! - aldrig har det været tættere og endda efter en konkurrence, der satte flere rekorder! Største fisk nogensinde, mindste margin imellem Simo Koskinen (båd 240) og Kim Christiansen (båd 434) og en super tæt båd-dyst med fuldstændigt dødt løb imellem Båd 240 med Eero Tiainen som skipper og danske Rasmus Almbjørn i Båd 364. 

Motorbaadsnyt beretter her om lidt af udstyret i den stolte finske Trophy-vinderbåd, som udstyrsmæssigt var udstyret med en del Lowrance-udstyr. Udstyrslisten er som regel lang i de engagerede trolling-både, og i den finske båd er elektronikken bestående af de populære HDS 9 touch instrumenter, der rummer både søkortplotter og ekkolod. Lowrance Radar blev brugt til at navigere i den tætte trafik og til tider lumske kysttåge - og til de stille stunder havde de Lowrance Sonic Hub, som er en slags marine audio server, der kan styre din favorit-musik henover HDS instrumenterne.

Der var en del sponsorbåde på vandet - vejret var til tider barskt og det satte store krav til udstyret

Et par dobbelte HDS 9" sikrede sikker navigation i vinderbåden

 

Sidst men bestemt ikke mindst var båden udstyret med Link8 vhf - der var jo stor bevågenhed om fangsterne derovre og vhf´en blev benyttet af arrangørerne til at holde kontakten med de knap 400 deltagende både. Det var også over Link8-vhf´en at vore finske venner, neglebidende kunne følge med i Båd 434´s hastige tilbagevenden til Tejn Havn. 

Livsnerven til de andre både og land, blev varetaget af den populære Link-8 Vhf med AIS integration

 

 

content-loader
content-loader
content-loader