Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
CP og Jonas Warrer sendte aprilsnar-citater til minbaad.dk, efter vi spurgte efter dem. Sejlere må godt joke, mener Warrer. Foto: Per Heegaard

Jonas Warrer gav selv citat til aprilsnar

- Og jeg er fuldt ud tilfreds med min gast CP, der sørgede for god fart med trim af storsejlet, forklarer Jonas Warrer, der dog kæntrede i en af de sidste sejladser på Mallorca og tog 12. plads.

Af Troels Lykke |

Jonas Warrer fra Aarhus praler ikke af at være politisk korrekt og selvhøjtidelig er han ikke.

Det viste han den første april. For faktisk var han manden bag aprilsnar, der vakte en del uro fordi den lå ret tæt op af virkeligheden, så selv DIF og Dansk Sejlunion kiggede en ekstra gang på minbaad.dks artikel, hvor vi påstod at han havde fyret sin nye gast Christian Peter Lübeck (CP, red.)

I aprilsnarren, som minbaad.dk skrev, kom det frem i et fiktivt citat fra gasten CP, at Warrer var en primadonna, dermed tog Jonas Warrer gas på sig selv, men fik også flere sejlere op ad stolen.

Tæt op af virkeligheden

Flere troede på joken. Og flere var vrede, fordi der for få uger siden faktisk fandt en fyring sted af gast Anders Thomsen, der overfor TV2 i går fortalte, at han levede i et tomrum og nu studerer og faktisk slet ikke sejler. Han havde drømt om at sejle OL.

Til minbaad.dk siger Warrer i dag om joken, før han fløj hjem til sine to børn i Aarhus.

- Nu må folk også slappe lidt af, det var en aprilsnar og jeg har selvfølgelig ikke fyret CP. Han gør det virkelig godt, vi har god fart i båden og det var min skyld at vi ikke kom i top ti, fordi jeg lavede dårlige taktiske kald, da der kom en byge ind over banen, hvor vi også kæntrede i en sejlads i en vending, samtidig røg vores kickenstrap i en sejlads, siger Jonas Warrer.

Duoen skal nu præstere to top ti-placeringer ved EM i Barcelona og ved World Cup i Hyeres i denne måned.

Cp og Warrer kæmper på Mallorca. De to sejlere skal slutte i top 10 i to ud af tre stævner for at komme til OL, har sportschef fra Dansk Sejlunion, Thomas Jacobsen, udtalt. Men mon ikke mindre kan gøre det, ellers sender man vel ikke danske surfere afsted eller en Laser-sejler som Michael Hansen, der ikke er i top 20 i verden. Foto: Pedro Martinez

content-loader
content-loader
content-loader