Laser Radial-sejler Rindom tog Årets Sejlsportspræstation
Bedste danske sejler i 2015 blev Anne-Marie Rindom efter VM-guld. BådNyt, Bådmagasinet, minbaad.dk, DR og Sejlunionen valgte hende enstemmigt. Hun modtog 10.000 kr. via MobilePay.
Priskomiteen pegede enstemmigt på Rindom fra Horsens Sejlklub, begrundet i hendes VM-guld fra november i Oman.
Hendes forrygende 2015-sæson hører også en World Cup-sejr i Miami, en EUROSAF-sejr i La Rochelle og yderligere tre podiepladser ved topevents.
Prisen blev overrakt som et "surprise-indslag" midt under et Horsens til OL-arrangement i Horsens Sejlklubs lokaler, hvor Dansk Sejlunions formand Hans Natorp uddelte prisen.
Med hæderen følger 10.000 kr. Og den ikke overrakt som en "old school"-check.
For måske første gang nogensinde blev en hæderspris tildelt modtageren via mobilepay LIVE på scenen, fortæller Dansk Sejlunion på facebook.
Leverer OL-medalje som eneste danske sejler
Anne-Marie Rindom, verdensmester i Laser Radial, bliver i øvrigt den eneste dansk sejler, der leverer medaljer ved OL i Rio. Og det bliver i bronze.
Det mener den anerkendte sportsdatabase Infostrada, som tror på at dansk idræt kun leverer 8 medaljer ved OL i Rio.
Anne-Marie Rindom skal dog lige udtages til OL først. Det foregår ved VM i Mexico og Sara Gunni kan stadig nå at snuppe OL-pladsen i Rio, selvom hun Rindom fører udtagelsen.